Annonce
Annonce
Arla har udskudt sit klimamærke på ubestemt tid. Foto: Arla
Udfordringer rammer Arlas og Danish Crowns klimamærker
Arla udskyder sit klimamærke, og Danish Crown erkender, at det er en "kæmpe mundfuld" at udvikle et klimamærke.
Det er svært at dokumentere klimabelastningen fra fødevareprodukter, og derfor ser Arla sig nu nødsaget til at udskyde sit klimamærke.
Mejerikoncernen lancerede i foråret sin klimaplan og har desuden annonceret, at man ville se på en klimamærkning af en række produkter, men lanceringen er nu udskudt på ubestemt tid, skriver finans.dk.
Arla ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvilke udfordringer der står i vejen for mærket.
Også Danish Crown, der i foråret fremlagde en klimaplan, erkender nu, at det er svært at få dokumentationen på plads.
"Klimaudfordringen og hele klimadiskussionen er en kæmpe mundfuld. Der er enormt mange facetter og overvejelser," siger Danish Crowns markedsdirektør, Søren Tinggaard, til finans.dk.
En udfordring er, at man har beregnet CO2-udledningen fra den danske svineproduktion, men man kan ikke finde tilsvarende beregninger fra andre EU-lande, og dermed har Danish Crown ikke noget at måle sig imod.
Søren Tinggaard understreger dog, at selskabet er godt i gang med arbejdet.
Flere artikler fra samme sektion
Økojord A/S udbetaler for første gang udbytte til aktionærerne
Efter et år med et historisk flot resultat på 3,1 mio. kr. rundede selskabet, der står for opkøb af landbrugsejedomme for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond en ny milepæl ved for første gang at levere på tre bundlinjer og udbetale et mindre udbytte til aktionærerne.
Europæerne spiser mindre og mindre kød
Siden 2019, da kødforbruget toppede, er det faldet godt 1,5 pct. årligt. Især forbruget af grisekød er faldet.
Det Økologiske Høstmarked er meget mere end et udstillingsvindue
Der er mange grunde til at holde høstmarked, og for flere af de garvede høstmarkedsværter er det vigtigste ikke det ekstra salg, som det populære event skaber i løbet af de to sensommerdage.