Annonce

Annonce

Gert Lassen sidder på knæ i sin mark

Gert Lassen i en nysået kløvergræsmark efter vinterbyg. Den er bearbejdet med tallerkenharve og en dyb harvning for at sikre porøs jord til græsmarken, der skal holde i otte-ti år. Kløveren er spiret frem efter blot seks dage. Foto: Karen Munk Nielsen Foto: Karen Munk Nielsen

Ellinglund har droppet ploven

I håb om en mere frodig jord har Gert Lassen, Ellinglund, skiftet ploven ud med en Celli-fræser, der kun bearbejder de øverste centimeter af jorden.

Efter fem eksperimenterende år begynder der at tegne sig et pløjefrit system, der fungerer, på den økologiske kvægbedrift Ellinglund i Funder ved Silkeborg.

Her udfordrer Gert Lassen den økologiske tyngdelov ved at have solgt ploven og flyttet den nødvendige bearbejdning af jorden tættere på overfladen. Indtil videre går det meget godt, konstaterer han.

»I begyndelsen troede vi, at vi bare skulle harve dybt og mange gange, men det har jorden jo heller ikke godt af, og vi brugte også en masse diesel på det. Hen ad vejen har vi fundet ud af, at vi har brug for forskellige redskaber for at lave en mindre indgribende jordbearbejdning,« fortæller Gert Lassen, som derfor i år har investeret i en tre meter bred Celli-fræser.

Den arbejder helt overfladisk i jorden og med flere omdrejninger og er derfor god til at skille plantens top fra roden.

Ellinglund i tal

  • 650 ha inkl. skov; heraf 200 ha med enårige afgrøder
  • 370 malkekøer inkl. ammetanter
  • Jordbearbejdning: Celli-fræser og sædvanlige harver. Såning sker med skiveskærssåmaskine.
  • Tæt på 100 pct. grønne marker

For at lave et godt arbejde, skal den køre langsomt – højst fire km/t. Til gengæld kræver den ikke meget trækkraft og diesel. I stedet for pakvalse har fræseren bærehjul, der styrer dybden.

Løsner jorden

Gert Lassen har brugt fræseren i både kløvergræs og efterafgrøder forud for etablering af havre med lucerneudlæg. Ud over fræsning har han harvet markerne en enkelt gang for at løsne jorden lidt dybere.

»Jeg vil gerne undgå de dybe behandlinger, men jeg vil også gerne løsne jorden forud for kløvergræsmarkerne, som skal ligge i mange år. Det synes jeg godt, jeg kan forsvare,« siger han.

Gert Lassen eksperimenterer ikke kun med pløjefri dyrkning. Gennem de senere år har han også forlænget græsmarkernes omdriftstid, så de nu ligger i op til 8-10 år.

Stop for gylle

Samtidig er han holdt op med at tilføre gylle til afgræsningsmarkerne og har på den måde også taget en stor del af trykket af markerne. Alt sammen bidrager til et mere skånsomt dyrkningssystem, hvor biologien i højere grad skal gøre arbejdet.

»Efterafgrøder er en vigtig del af det. Vi skal have planterødderne til at løsne jorden og overtage plovens arbejde. Det er det, vi arbejder på, men det er også det, der er svært, og vi er der slet ikke endnu,« siger Gert Lassen.

Erfaringerne med at drive jorden uden plov er indtil videre gode. Udbytter og ukrudtstryk er uændret. Og så er der en meget konkret og synlig gevinst:

»Vi har tit haft problemer med sandflugt både forår og efterår, men risikoen er meget mindre nu, fordi der er så meget organisk stof i overfladen,« konstaterer Gert Lassen.

Hans lyst til at eksperimentere med jordbearbejdningen er drevet af nysgerrighed og et ønske om at give en frugtbar jord i god stand videre:

»Jeg har altid tænkt, at 'no till' ikke er muligt som økolog, men vi kan godt lade os inspirere af det. Jeg er ikke religiøs omkring pløjefri dyrkning. Bliver der brug for at pløje, så pløjer vi, men det er noget andet, vi vil. Så må vi se, om vi kan blive så dygtige til det, at vi kan holde udbytterne.«

Flere artikler fra samme sektion

Replik til Fie Graugaard: Arealeffektiv fødevareproduktion gavner klima, miljø og natur

DEBAT: Det er ikke korrekt, når Fie Graugaard hævder, at arealeffektiv produktion ifølge Concito kun kan opnås med brug af pesticider. Der er selvfølgelig flere veje hertil, ikke mindst en kostomlægning til mere planterig kost.

24-04-2024 4 minutter Debat,   Klima,   Pesticider

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil sætte en stopper for forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø