Annonce

Annonce

Annonce

Simon Kvist Bjerre og Søren Birch i Alimentum.

Ejerne af Alimentum, Simon Kvist Bjerre og Søren Birch, har benyttet coronakrisen til at lave plads til mange flere gæster, mens kokkeeleverne har været i marken for at forberede restaurantens egen grøntsagsproduktion. Foto: Alimentum

Økologisk restaurant kommer styrket ud af coronakrisen

Aalborg-restaurant har brugt nedlukningen til at udvide lokalerne og sende kokkeeleverne i marken for at så økologiske afgrøder til eget køkken, så Alimentum er i den grad klar til åbne for gæster i næste uge.

Mens hotel- og restaurationsbranchen de seneste uger har været ramt af næsten daglige konkurser, føler Søren Birch og Simon Kvist Bjerre, at deres restaurant kommer styrket ud af cornakrisen.

De har benyttet corona-nedlukningen til at øge antallet af siddepladser fra 20 til 50, mens de har sendt kokkeeleverne i marken for at forberede restaurantens egen produktion af grøntsager.

“Jeg mener faktisk, at vi kommer styrket ud af cornakrisen, men vi havde også lidt at stå imod med og skyldte ikke mange penge væk,” siger Simon Kvist Bjerre, som ikke lægger skjul på, at alle ansatte ser frem til, at der igen kommer gæster i restauranten.

Find en økologisk restaurant

  • Fødevarestyrelsen og VisitDenmark har sammen udviklet appen "Økologiske Spisesteder" som findes på både dansk, engelsk og tysk. App'en skal gøre det let for danskere og turister at finde vej til caféer, restauranter og hoteller med Det Økologiske Spisemærke.

“Det bliver lidt som juleaften gange hundrede. Vi savner virkelig at få en normal hverdag, når gæsterne vender tilbage.”

Det er kun godt et år siden, at han sammen med Søren Birch åbnede gourmetrestauranten Alimentum i hjertet af Aalborg, og de har siden fået flere flotte anmeldelser for deres mad fra både gæster og professionelle madanmeldere. I kraft af en økologiprocent på 72 har de desuden mulighed for at skilte med Det Økologiske Spisemærke i sølv, som de håber snart at kunne konvertere til et guldmærke.

“Da vi fik besked om, at Danmark skulle lukkes ned, skulle vi lige bruge et par dage til at tænke os om,” siger Simon Kvist Bjerre.

Oprindeligt var det planen at udvide restauranten i juli måned, hvor der typisk er langt mellem restaurantgæsterne i Aalborg. Men i marts tog Søren Birch og Simon Kvist Bjerre en hurtig beslutning, som er en medvirkende årsag til, at de ser ganske optimistisk på fremtiden. De valgte at udnytte statens hjælpepakker i form af lønrefusion og dækning af faste udgifter, mens de sadlede om med hensyn til ombygningen og benyttede corona-pausen til at indlemme et nabolokale i restauranten.

“Vi havde i forvejen budgetteret med at holde lukket i en måned, så det kostede os reelt ikke noget ekstra,” siger Simon Kvist Bjerre, som dog løb ind i lidt udfordringer med at få leveret nogle specielle hvidevarer fra Italien.

“Normalt ville det tage tre uger, men vi har ventet i syv, men vi skal nok blive klar til at åbne i næste uge, hvor vi evt. kan skærme lidt af restauranten af, hvis ikke vi bliver helt færdige med indretningen.”

Mange af de grøntsager og urter, som bliver brugt i køkkenet hos Alimentum, kommer fra en jordlod, som restauranten har lejet hos det økologiske landbrug Højgården i Mou, der også leverer økologiske hønse- og vagtelæg til menuen.
Mange af de grøntsager og urter, som bliver brugt i køkkenet hos Alimentum, kommer fra en jordlod, som restauranten har lejet hos det økologiske landbrug Højgården i Mou, der også leverer økologiske hønse- og vagtelæg til menuen.

For at sikre friske forsyninger af økologiske grøntsager har restauranten lejet en jordlod hos en økologisk ægproducent, og da kokkeeleverne ikke længere skulle arbejde med potter og pander under nedlukningen, blev de sendt i marken. Her gik de i krig med at forberede jorden og så og plante nogle af de ca. 50 forskellige grøntsager og urter, som sammen med en mindre produktion af økologiske vagtler og grise er blevet et af Alimentums varemærker.

“Der er allerede godt gang i landbruget,” siger Simon Kvist Bjerre, som glæder sig til snart igen at kunne servere økologisk mad for gæsterne.

Flere artikler fra samme sektion

Øko-pionerer giver 100.000 kr til dokumentarfilm om økologiens historie

De første optagelser til en dokumentarfilm i anledning af 30-året for Ø-mærket er i hus, og nu satser producenterne på at få den sidste del af finansieringen på plads via Coop Crowdfunding.

28-05-2020 5 minutter Corona,   Det Økologiske Spisemærke,   Foodservice

Lidls økologi-salg sætter ny rekord

Lidls kunder køber ind med hjertet og lægger markant flere økologiske produkter i kurven, og discountkæden har i år haft en vækst i økologisalget på over 20 pct. Væksten er dermed mere end dobbelt så høj som dagligvarehandlens øko-vækst i 2019.

28-05-2020 4 minutter Detailhandel

Restaurationsbranchen i opråb til politikere: Grøn omstilling kræver økologi og klimakrav

Der er behov for efteruddannelse, mere økologi og klimakrav for at gøre professionelle køkkener bæredygtige, lyder det fra flere organisationer. Ikke alle politikere bakker op om ønsket.

27-05-2020 5 minutter Foodservice,   Klima,   Politik,   Bæredygtighed