Annonce

Annonce

Jørn Ussing Larsen i gang med bollebagning i Kornets Hus

Grundlæggeren af Aurion og idemanden bag Kornets Hus, Jørn Ussing Larsen, glæder sig over den store lokale opbakning til Kornets Hus, og han håber at coronalukningen bliver kortvarig, så det snart igen bliver muligt at få gang i husets mange ovne. Foto: Kornets Hus Foto: Kornets Hus

Åbningen af Kornets Hus blev en kort fornøjelse

Kornets Hus åbnede efter mere end 17 års forarbejde, men corona tvang døren i efter kun to dage og huset må aflyse flere fuldt bookede arrangementer op til jul.

For Jørn Ussing Larsen var 12. december 2020 en helt speciel dag. Gennem 17-18 år har han arbejdet for at realisere ideen om at etablere et center for viden og inspiration om korn, ernæring og madkultur, og netop denne dag kunne han og de øvrige ansatte i Kornets Hus syd for Hjørring tage imod de første gæster.

Men kun en enkelt weekend nåede Kornets Hus at holde åbent og 'julehygge' med gæsterne, inden skærpede coronarestriktioner igen lukkede døren og gjorde det nødvendigt at aflyse flere ellers udsolgte arrangementer omkring julen.

I spidsen for Kornets Hus står centerleder Johannes Haandsbæk Vestergaard og fødevareingeniør og bagenørd Christiane Lindrup Pedersen, som sammen med Jørn Ussing Larsen ser frem til, at coronapandemien klinger af, så huset i det nye år igen kan komme til at summe af liv og dufte af friskbagt brød.

”Kornets Hus er en gave til alle nordjyder og madelskere fra hele landet,” fortæller Johannes Haandsbæk Vestergaard, der selv er kok og tidligere har drevet restauranter i København.

De første åbningsdage viste heldigvis, at huset fungerer, som det skal, og det glæder ikke mindst Jørn Ussing Larsen, som hele livet har arbejdet med korn og brød, og det er snart 30 år siden, at han grundlagde bageriet Aurion, som ligger på en mark over for Kornets Hus, så der er ikke langt til de økologiske råvarer, når Kornets Hus afholder bagekurser for firmaer og private.

»Kornets Hus fortæller verdens vigtigste historie. Efter et helt livs arbejde med at udforske kornets mange muligheder og perspektiver er det et stort privilegie at få lov at se huset blive en realitet. Vi er meget taknemmelige og ydmyge over den store opbakning, vi har oplevet fra lokalområdet og de trofaste bidragsydere. Nu glæder vi os bare til at dele stedet med andre,« siger Jørn Ussing Larsen.

Udover at være en attraktion i det nordjyske kommer Kornets Hus også til at danne ramme for et alsidigt formidlingsprogram til både folkeskoler og erhvervsskoler.

Trods de nuværende coronarestriktioner er det stadig mulig at booke besøg via hjemmesiden, og skulle man blive syg eller af andre grunde blive forhindret i at møde op, oplyser Johannes Haandsbæk Vestergaard, at det pga. coronasituationen vil være muligt at få pengene refunderet.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise