Annonce

Annonce

I stedet for at stole blindt på datomærkningen, bør forbrugerne selv tjekke fødevarerne ved at dufte og smage på dem, inden de bliver kasseret, og den lektie har fire ud af ti danskere lært, viser undersøgelse fra Karolines Køkken.

Arla: Klimakrigere bør stole på den sunde fornuft

Undersøgelse fra Karolines Køkken viser, at flere danskere spiser fødevarer, som har overskredet udløbsdatoen, og det er en gevinst for klimaet, vurderer Arla.

At undgå madspild er en af de mest håndgribelige veje til at blive klimakriger i hverdagen, oplyser Arla i forbindelse med landets første nationale madspildsdag.  Selskabet hæfter sig ved, at der er sket et skred i kampen mod madspild, som sidste år blandt andet fik en række fødevareproducenter til at tilføje ”ofte god efter” til datomærkningen ”bedst før.” Og det er et budskab, danskerne har taget til sig.

Arla Foods tager afsæt i svarene fra 2000 forbrugere i en undersøgelse, som Epinion har lavet på vegne af Karolines Køkken, der er mejerikoncernens udviklings- og inspirationskøkken. Undersøgelsen viser, at fire ud af ti danskere spiser madvarer, der har overskredet udløbsdatoen.

Det er positive tal, mener Tove Færch, leder af Karolines Køkken, men hun understreger samtidig, at flere danskere skal med på bølgen. En af de helt store madspildssyndere er nemlig, at vi stoler mere på datomærkningen end på vores sunde fornuft.

Fakta om undersøgelsen

  • Befolkningsundersøgelsen baserer sig på cirka 2.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarks panel i perioden 7. februar - 28 februar 2020.
  • Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse.

Der er tale om en positiv udvikling, mener Tove Færch, som pointerer, at en stor del af den mad, vi smider ud, sagtens holde sig længere, end hvad datomærkningen lader os tro.

”De fleste frygter at gribe fat i en skive muggent brød eller at hælde klumpet mælk på havregrynene, og derfor er vi ind i mellem lidt overforsigtige med madvarer, der har overskredet datomærkningen. Men det er ærgerligt, for en stor del af de madvarer, der har overskredet udløbsdatoen, kan sagtens bruges alligevel. Derfor skal vi have flere danskere med på vognen og blive bedre til at vurdere, om madvarerne stadig kan spises, selvom datoen er overskredet. Her ligger nemlig et stort potentiale for at reducere de 44 kilo mad, hver dansker i gennemsnit smider ud hvert eneste år,” siger Tove Færch.

Brød, pålæg og grøntsager er de tre råvarer, danskerne oftest smider ud, viser Karolines Køkkens befolkningsundersøgelse. Og her fortæller danskerne også, at hovedårsagen til, at de smider mad ud, er, at det er blevet for gammelt. Ifølge Tove Færch kunne noget af maden være reddet fra at ende i skraldespanden:

”Vi skal blive meget bedre til at se, smage og lugte til vores madvarer, før vi smider dem ud. Tørvarer som bønner, kikærter og andre bælgfrugter kan fx sagtens spises, selvom udløbsdatoen er overskredet. Og det samme gælder for surmælksprodukter som cremefraiche og yoghurt. Hvis du er i tvivl, så start med at lugte til dine madvarer. Din næse skal nok fortælle dig, hvis den er helt gal,” siger Tove Færch og fortsætter:

”Vi skal huske at bruge vores sunde fornuft og kreativitet til at give de kedelige rester nyt liv. Fx kan et tørt franskbrød blive den perfekte crunchy topping på en frisk salat efter en tur i ovnen med olie og salt på. På samme måde kan en lidt slatten spidskål sagtens udøve sit fulde potentiale i fx en wokret eller en kødsovs.”

Lav dit eget madspildstjek

I anledning af den nationale madspildsdag Karolines Køkken lavet en række råd til, hvordan danskerne kan afgøre, om maden skal i munden eller i skraldespanden.

  • Se på madvaren om den ser ud, som den skal. Er du i tvivl om, om madvaren er blevet for gammel, så start med at kigge efter mugpletter. Er der mugpletter på brød, kød, syltetøj og vandholdigt frugt og grønt, skal det altid kasseres. På mindre vandholdige produkter som fx gulerødder, kål og skæreost kan du nøjes med at fjerne den del, der er mug på – og lidt ekstra. Rådne og misfarvede pletter skal du også skære væk.

  • Lugt til madvaren om den har den lugt, den skal have. Mange madvarer kan oftest holde sig længere tid, end hvad datomærkningen fortæller. Derfor bør du altid lugte til madvarerne, før du smider dem ud.

  • Smag på madvaren om den smager, som den skal. Hvis du har godkendt både udseende og lugt – men stadig er i tvivl om, om madvaren kan spises, så tag en lille smagsprøve og spyt blot maden ud igen, hvis den er dårlig. Det bliver du ikke syg af.

Kilde: Karolines Køkken

Flere artikler fra samme sektion

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise

De professionelle køkkener tankede grøn inspiration på Foodexpo

Jagten på grønne proteiner var et vigtigt tema i ’Naturens Spisekammer’ på Foodexpo.

19-03-2024 7 minutter Messer,   Plantebaserede fødevarer