Annonce

Annonce

Klimavenlig ost, piskefløde og mælk

Arlas svenske klimaserie er økologisk og omfatter i første omgang to slags mælk, en ost og piskefløde. Pressefoto: Arla

Svenske Arla-økologer lancerer klimamælk

Mens Arla har udskudt lanceringen af en klimaneutral mælk i Danmark, har mejerikoncernens svenske kolleger netop sendt de første økologiske, klimaneutrale mejeriserie i handlen.

De svenske forbrugere får som de formentlig første i verden mulighed for at købe en økologisk og klimaneutral mælk. Råvarerne bliver leveret af Arlas svenske økologer.

Det oplyser Arla Sverige i en pressemeddelelse. Heraf fremgår det, at Arla kompenserer for de emissioner, der ikke kan elimineres ude på de enkelte bedrifter.

Forud for lanceringen af de klimaneutrale produkter har alle Arlas økologiske bedrifter fået beregnet deres klimaaftryk, og selskabet har fastsat et mål om at reducere gårdene klimapåvirkningen med 10 pct. i løbet af fem år.

Det skal bl.a. ske ved at reducere udvaskningen af gødning ved øget brug af biogas, ved at binde mere kulstof i marken og øge fodereffektiviteten. I forvejen benytter Arlas mælkeproducenter kun grøn strøm.

"Så vidt vi ved, er vi det første økologiske mejeri i verden, som lancerer et klimaneutralt mejerisortiment, og det er jeg rigtigt stolt over. Vi håber samtidig, at vores satsning vil bidrage til en større forståelse for de værdier, som det økologiske landbrug giver, ikke mindst i forhold til bevarelsen af den biologiske mangfoldighed," siger Patrik Hansson, adm. direktør i Arla Sverige.

Arla etablerer klima- og miljøskole

Ifølge Arla er lanceringen endnu et skridt mod realiseringen af selskabets bæredygtighedsambitioner, og det er ikke tilfældigt, at klimaserien er økologisk.

"Den økologiske produktion giver bedre forudsætninger for at tackle de nuværende klimaudfordringer, da der på de økologiske bedrifter i gennemsnit findes 50 pct. flere arter af planter og bestøvere. Det gør naturen og landbruget mere modstandsdygtigt," skriver Arla.

I forbindelse med lanceringen af den nye klimaserie øger Arla Sverige sin kommunikationsindsats om klima og miljø over for kunderne.

"For at forstå fordelene ved økologisk produktion skal vi udbrede og uddybe kundskaberne omkring klimaet og den biologiske mangfoldighed i en større sammenhæng. Derfor lancerer Arla en klima- og miljøskole", siger Ann Freudenthal, der er ansvarlig for Arlas kommunikation omkring bæredygtighed i Sverige

Arla oplyser, at de svenske bønders klimaaftryk bliver beregnet på basis af globale standarder som Greenhouse Gas Protocol, Gold Standard og Plan Vivo.

Flere artikler fra samme sektion

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Danske servicestationer udfaser turbokyllinger

Dyreværnsorganisationen Anima roser danske servicestationer for at gå foran med dyrevelfærden ved at skærpe kravene til produktionsforholdene for slagtekyllinger.

24-04-2024 3 minutter Dyrevelfærd