Annonce

Annonce

Ekkodalen

Stålegårds jorder strækker sig ned mod Ekkodalen, som er en af Bornholms mange naturtraktioner, og gårdens nye ejere vil gøre hvad de kan for at sikre, at Østersø-øen også bliver kendt for sin produktion af økologisk mælk. Foto: Colourbox

Bornholms eneste økologiske malkebedrift er reddet

Overraskende mange afgav bud på Bornholms eneste økologiske malkeproduktion, Stålegård, som netop er blevet købt af et konventionelt landsmandspar.

Overraskende mange afgav bud på Bornholms eneste økologiske malkeproduktion, Stålegård, som nu er blevet købt af et konventionelt landsmandspar, som vil fortsætte den økologiske drift og i tilgift omlægge deres egen gård.

Det er dermed sikret, at det fortsat vil være muligt at dykke ned i de bornholmske kølediske og finde en lokalproduceret øko-mælk. Mange bornholmere havde ellers frygtet, at det snart ville være slut med lokalt produceret økologisk mælk på Østersø-øen.

I denne uge kunne de ånde lettet op, da det stod klart, at Stålegård ifølge TV2 Bornholm er blevet købt af Anders og Lone Skovbo Pedersen. De driver i forvejen Østre Ellesgård ved Åkirkeby, og parret oplyser, at de ikke alene vil fortsætte den økologiske produktion på Stålegård. De planlægger også at omlægge deres eget landbrug, som p.t. omfatter 200 malkekøer og 200 ha jord.

”Vi skal nok slanke vores besætning en smule, men vi regner med samlet på de to gårde at få ca. 400 malkekøer,” siger Anders Skovbo Pedersen.

Da fagbladet Økologisk Jordbrug i 2005 besøgte Stålegård, havde Lars Jørgen Pedersen (foto) godt 150 økologiske malkekøer. Nu har han solgt slægtsgården, der har været i familiens eje i 300 år, til sin fætter, Anders Skovbo Pedersen, som dermed både sikrer bornholmerne lokal øko-mælk og at gården forbliver i familien. Foto: Jakob Brandt

Dermed bliver der tale om en pæn øgning af den bornholmske produktion, da Stålegård hidtil har haft knap 300 køer, og ifølge Maria Barslund, formand for Gourmet Bornholm, er det meget glædeligt, at øens økologiske produktion er reddet.

”Det havde været et stort tab for Bornholm, hvis det her var et farvel til økomælk,” siger hun til TV2 Bornholm.

Gården bliver i familien

”Vi har lavet en aftale om at øge produktionen med Bornholms Andelsmejeri,” siger Anders Skovbo Pedersen til Økologisk

Han glæder sig over udsigten til at skulle drive et økologisk landbrug, og at slægtsgården Stålegård bliver i familiens eje, da den tidligere ejer, Lars Jørgen Pedersen, er hans fætter, som er niende generation på gården, der har været i familiens eje i over 300 år.

”Det betyder meget for os begge, at gården forbliver i familien, siger Anders Skovbo Pedersen, som en af de kommende dage får besøg af en økologikonsulent fra Sjælland.

”Der er mange nye regler, som vi skal sætte os ind i, men vi har kontakt med flere dygtige, økologiske planteavlere her på øen, og de siger, at man bliver glad for den økologiske produktionsform,” siger Anders Skovbo Pedersen.

Gården blev omlagt for 22 år siden

Hans fætter, Lars Jørgen Pedersen, omlagde til økologi i 1997, da han og tre andre bornholmske mælkeproducenter blev enige med Bornholms Andelsmejeri om at starte en økologisk produktion.

Da salget ikke levede op til forventningerne, lagde de tre andre hurtigt tilbage til konventionel drift, mens Lars Jørgen Pedersen holdt fast i økologien, og nu ser Anders Skovbo Pedersen frem til at drive landbruget videre.

Stålegård omfatter i alt ca. 290 årskøer + opdræt og 224 ha. hvoraf ca. 192 ha er dyrkbar jord.

Selv om det kun er i sommermånederne, når Bornholm bliver oversvømmet af turister, at det er muligt at afsætte hele gårdens produktion som konsummælk, forventer han ikke, at det bliver den helt store udfordring at sælge al mælken som økologisk.

”Vi glæder os til at lave et produkt, som forbrugerne gerne vil have, og vi er klar til at bruge os selv til at fortælle de gode historier om den økologiske mælkeproduktion," siger Lars Jørgen Pedersen, som oplyser, at den del af mælken, som ikke ender i mælkekartoner, bliver lavet til økologisk ost, som bl.a. sælges til Ikea.

Hos SuperBrugsen Åkirkeby er uddeler Allan Brogaard godt tilfreds med udsigten til mere økologisk mælk.

”Jeg synes, at det er rigtig godt, at der er fundet nogle til at fortsætte produktionen,” siger Allan Brogaard til TV2 Bornholm.

SuperBrugsen sælger også økologisk mælk fra producenter ’ovrefra’, hvilket på bornholmsk betyder fra resten af Danmark, men ifølge Allan Brogaard er det den bornholmske øko-mælk, der sælges mest af.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel