Annonce
Annonce
Åbningen af et bylkandbrug giver elerverne på Rybners Tekniske skole i Esbjerg langt bedre muligheder for at følge råvarernes vej fra muld til mad. Foto: Rybners Tekniske skole i Esbjerg
Bylandbrug giver uddannelsen et løft
Esbjergs borgermester Jesper Frost Rasmussen indviede i dag et 800 kvm. stort økologisk bylandbrug på Rybners Tekniske skole i Esbjerg.
Nyt navn, nyt koncept og et nyetableret økologisk bylandbrug. På Rybners Restaurant- og Kokkeskole er fokus rettet på bæredygtighed, lokale råvarer og økologi. Det markerede Esbjergs borgermester Jesper Frost Rasmussen i dag ved at klippe den røde snor og indvie et 800 kvm. stort økologisk bylandbrug.
Bylandbruget fungerer som en have til læring, hvor kommende bagere, ernæringsassistenter, gastronomer og tjenere får indblik i råvarernes vej fra muld til mad.
"Det er et nyt og spændende tiltag, som giver eleverne en unik mulighed for at komme tæt på råvarerne og i bogstavelig forstand: få jord under neglende," siger Jesper Frost Rasmussen, borgermester i Esbjerg Kommune.
Haven giver undervisningen et fagligt løft
Bylandbruget på Rybners Restaurant- og Kokkeskole i Esbjerg er det første af sin slags i Jylland, hvor elever kan følge maden fra jord til bord. Det eneste andet bylandbrug til uddannelsesbrug findes på Hotel- og Restaurantskolen i København.
Ifølge Jesper Frost Rasmussen bidrager bylandbruget med et fagligt løft til
undervisningen, som styrker eleverne, når de i løbet af deres uddannelse skal
ud og prøve kræfter med den virkelige verden.
"For praktikstederne må det være en gevinst at eleverne har en god føling med råvarerne og ved hvor de kommer fra. For på den måde ligner uddannelsen virkeligheden, hvor restauranterne har deres egne køkkenhaver og står indenfor kvaliteten af råvarerne," siger Esbjergs borgermester.
Flere artikler fra samme sektion
Flest sanktioner til gårdsalg af æg
Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.
Nu kommer der pant på de tyske dåser
EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.
Danske servicestationer udfaser turbokyllinger
Dyreværnsorganisationen Anima roser danske servicestationer for at gå foran med dyrevelfærden ved at skærpe kravene til produktionsforholdene for slagtekyllinger.