Annonce

Annonce

Fire flasker med de nye drikke

Coca-Cola-brandet Honest vil have en større andel af Danmarks voksende marked for økologiske drikkevarer, og lancerer to økologiske isteer – en sort te med smag af hindbær og basilikum og en hvid te med smag af fersken og rosmarin. Derudover lancerer Honest to økologiske lemonader – en ren lemonade med citron samt en pink lemonade med citron- og hindbær. PR-foto: Honest

Coca-Cola lancerer økologiske drikke

Honest kommer til Danmark med fire nye økologiske drikke, men den traditionelle cola kommer ikke i økologisk udgave i denne omgang.

Flere og flere danskere har fået smag for økologiske drikkevarer, og gennem de seneste år har en del danske iværksættere forsøgt at etablere sig på det hjemlige drikkemarked med forskellige økologiske drikkevarer med varierende succes.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologisk juice, saft og sodavand i 2018 voksede med 73 mio. kr. Det svarer til en vækst på 25 pct., og salgsfremgangen er også blevet registreret hos nogle af landets største producenter.

Senest har Coca-Cola-brandet Honest lanceret to smagsvarianter af henholdsvis økologisk iste og lemonade. De to produkter er allerede lanceret med succes på flere udenlandske markeder, og nu vil Honest udnytte, at Danmark har verdensrekord i økologi, idet 12 pct. af alle fødevarer, der sælges i detailhandlen, er økologiske, mens flere end hver anden forbruger anfører færre sprøjterester som den vigtigste grund til at købe økologisk.

Honest blev etableret i USA i 1998 af Seth Goldman og Barry Nalebuff, der ønskede en mindre sød og enklere iste – ganske som man laver den derhjemme. Deres iste blev hurtigt en succes, og opskriften for Honest er stadig den samme.

Cola-drikkerne må vente

Flere danske restauranter og kantiner, som har Det Økologiske Spisemærke, har med mellemrum efterlyst en økologisk udgave af den populære Coca-Cola, som mange gæster efterspørger, og det trækker økologiregnskabet i den forkerte retning, men ifølge Jes Randrup, kommunikationschef, Coca-Cola Danmark, er øko-colaen desværre ikke lige på trapperne.

"Jeg tror, at problemet er, at cola bliver solgt i så store mængder, at vi ikke kan få økologiske råvarer i tilstrækkelige mængder," siger Jes Randrup.

Potentialet er stort

I Økologisk Landsforening ser man et potentiale for yderligere vækst i salget af økologiske drikkevarer – både med og uden alkohol.

"Drikkevarer er et af de områder, hvor vi ser, der virkelig sker noget. Der bliver lanceret så mange nye produkter, så der forventer vi meget stor vækst. Det er saft, vin, spiritus – hele drikkevareområdet. Saft er meget tit økologisk nu, og det ser vi over hele landet, sagde Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening i februar til Dansk Handelsblad.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel

Sømosegaard blev tørlagt på Økodag, men endte ifølge værtsparret med en ren 10'er

Selv om værtsparret på Sømosegaard efter et historisk vådt forår fik opfyldt ønsket om en Økodag uden regn, blev det paradoksalt nok vandmangel, som blev den største udfordring i timerne inden godt 2.000 gæster strømmede til det midtjyske landbrug.

15-04-2024 6 minutter Økodag

Danish Crown indrømmer fejl og undgår tur til Højesteret

Danish Crown erkender nu at have brudt markedsføringsloven med sin kampagne om klimakontrollerede grise. Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening havde anket sagen, efter at Danish Crown oprindeligt var blevet frikendt i flere anklagepunkter.

13-04-2024 5 minutter Grise,   Klima,   Forbrug