Annonce

Annonce

Økologiske linemuslinger fra Vildsund Blue er blandt de 'crowdfundede' varer, som Coop sælger via netportalen Coop.dk mad. Foto: Coop Foto: Coop

Coop Crowdfunding åbner onlinebutik

Coop Crowdfunding har åbnet egen onlinebutik, som sælger varer, kunderne selv har investereret i, og mange af dem er økologiske.

Trøffel-flødeost, line-muslinger og økologisk kaffe fra Corcasan kooperativet i Nicaragua. Det er nogle af de crowdfundede varer, som man nu kan købe i en ny onlinebutik på Coop.dk MAD.

Varerne på de virtuelle hylder er alle fra fødevareproducenter med et succesfuldt crowdfunding-projekt i ryggen, og ifølge crowdfunding-chef Nicolai Jæpelt kan onlinebutikken komme til at fungere som en ny vej ind på Coop-kædernes hylder.

"Med vores nye online-butik skaber vi en ny vej for producenter, der gerne vil sælge deres varer til Coops medlemmer. Så man hurtigt kan komme fra ide til kunde, og så man kan få testet efterspørgslen. Derudover får private mennesker direkte indflydelse på, hvad der kommer af varer i vores online-butik, samtidig med at de får mulighed for at købe produkter, de selv har været med til at finansiere - uanset hvor i landet de bor. Derfor har vi åbnet en specialbutik på Coop.dk MAD", siger Nicolai Jæpelt.

Coop Crowdfunding er en platform, hvor privatpersoner kan investere i projekter, der har til formål at udvikle nye varer. Fremover bliver det sådan, at når et projekt når i mål, bliver projektejeren tilbudt at sælge produkter til hele Danmark via onlinebutikken på Coop.dk MAD.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel