Annonce

Annonce

Malene og Astrid Søgaard i mark med bælgplanter

Søstrene Malene t.v. og Astrid Søgaard driver virksomheden Pure Dansk, som sælger danske bælgfrugter, og de har gode erfaringer med Coops klimacrowdfunding, som både gav dem adgang til viden og en mulighed for at teste markedet for deres linser (foto), bønner og ærter. Foto: Pure Dansk

Coop tilbyder hjælp til virksomheder, der vil være grønnere

Danske fødevarevirksomheder kan få inspiration til at tage de næste grønne klimaskridt via deltagelse i et Green Crowdfunding Accelerator-forløb, som samtidig fungerer som markedsføring og testsalg af virksomhedernes produkter.

Tilmeldingsfristen udløber 14. marts. Så du skal være hurtig, hvis din virksomhed skal have en af de sidste pladser på den første bølge af årets to 'Green Crowdfunding Accelerator-forløb', som Coop tilbyder i samarbejde med en udenlandsk partner.

"Arbejder du på, at din virksomhed skal blive grønnere, men har brug for input eller kapital til at realisere næste projekt? Så kan Green Crowdfunding Accelerator være noget for dig," skriver Coop Crowdfunding om forløbet, som primært henvender sig til nyetablerede virksomheder.

Ifølge Nicolai Jæpelt, chef for Coop Crowdfunding, er forløbet en videreudvikling af Coop Klimafunding, som Coop lancerede sidste år. Det var et forløb, hvor virksomhederne kunne trækker på eksperter inden for klima, grøn omstilling og fødevareproduktion.

Sidste år deltog Malene Søgaard og Pure Dansk i Coop Klimafunding, og selv om forløbet var udfordret af forårets coronanedlukning, beskriver hun projektet som en god mulighed for at hente viden og få testet salgspotentialet i de fødevarer, man producerer.

"Det kan jeg godt anbefale til andre, og så kan forløbet samtidig give mulighed for at komme ind på hylderne i Coops kæder," siger Malene Søgaard, som sammen med sin søster, Astrid Søgaard, har lanceret forskellige økologiske bælgfrugter fra danske producenter.

De brugte især Michael Minter fra tænketanken Concito for at få et overblik over klimaaftrykket på danske og udenlandske bælgfrugter.

Klima er en vanskelig størrelse

I år er klimafunding afløst af Green Crowdfunding Accelerator, som Coop gennemfører i samarbejde med impact-NGO'en Sustainary, hvor hver enkelt virksomhed får tilknyttet en mentor.

"Vi lærte meget af første runde med klimafunding sidste år. Erfaringerne viste, at klimatiltag er en vanskelig størrelse at arbejde med for mange virksomheder, og at der ofte er stor forskel på, hvad de tror, der har en positiv klimaeffekt, og hvad der reelt har det," siger Nicolai Jæpelt til Økologisk Nu.

"Vi lærte også, at klimatiltag er et sindssygt komplekst begreb, og at one-size-fits-all ikke eksisterer. Derfor forlanger vi i år, at virksomhederne er længere i deres proces og er mere tydelige i, hvilke grønne tiltag de arbejder med, så vi får bedre mulighed for at vurdere, om de reelt rykker noget for klimaet," uddyber han.

Alle kan være med

Alle danske fødevarevirksomheder, der arbejder seriøst med grøn omstilling, og som ønsker at inddrage forbrugerne, kan deltage.

Sustainary har allerede udvalgt de første 32 deltagere til årets første forløb. De kommer fra syv forskellige lande og arbejder i flere forskellige industrier. Fra software til fødevarer.

Ansøgningsfristen er principielt udløbet, men Coop Crowdfunding har fået mulighed for at tilføje yderligere otte fødevareproducenter til programmet, men Nicolai Jæpelt oplyser, at der kommer en ny ansøgningsrunde før sommerferien.

Selve ansøgningen kan udfyldes uden forberedelse, men du skal selvfølgelig kunne beskrive både din virksomhed og dit grønne tiltag. Tilmeld din virksomhed her.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise