Annonce

Annonce

Ulrich Kern-Hansen står ved sin maskine

Ulrich Kern-Hansens plantebaserede virksomhed er blevet ramt af corona-pandemien. Han forventer dog, at salget vil tage fart i sensommeren. Arkivfoto: Jakob Brandt

Coronaen har ramt Hanegal-stifteres planteeventyr

Udviklingen er ikke gået helt som ventet for Organic Plant Protein, da eksporten er blevet ramt af corona-pandemien.

Ulrich Kern-Hansen, der med sin kone Fie Graugaard har stiftet virksomheden Organic Plant Protein, må erkende, at tingene ikke er gået som planlagt.

Efter 25 år i spidsen for Hanegal besluttede de sig for at prøve kræfter med økologiske plantebaserede køderstatninger og ingredienser, og i februar gik produktionen så i gang. Eksporten blev dog bremset af corona-pandemien. Det skriver FødevareWatch.

"Den forventede eksport, som skulle starte i marts og april, er ikke kommet i gang i det omfang, som vi forventede på grund af coronakrisen," siger Ulrich Kern-Hansen til FødevareWatch.

Fabrikken i Hedensted har en kapacitet på 1.500 ton, og tallet skal være fordoblet i 2021, men det niveau er de p.t. langt fra. Derfor har de udskudt deres salgsbudget seks måneder frem i tiden, og Ulrich Kern-Hansen forventer, at salget vil tage fart i august-september.

Samtidig er den oprindelige plan om at investere 25 mio. kr. i fabrikken blevet ændret, så tallet er kommet op på 41 mio. kr. i alt. Det skal dog ses som et symptom på øgede ambitioner, forklarer han.

Trods de økonomiske udfordringer har han og Fie Graugaard planer om at åbne en fabrik mere og har allerede holdt de indledende møder med Hedensted Kommune om det.

I februar vandt ægteparret prisen som 'Årets planteiværksætter' til en prisuddeling afholdt af initiativet PlanteVækst.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel