Coronakrisen kan markere begyndelsen til helt nye madvaner

En stor undersøgelse løfter nu sløret for ændringerne i de europæiske madvaner under coronakrisen. Forskere fra 10 europæiske lande har bidraget til undersøgelsen, som peger på, at pandemien kan have drejet forbruget i en mere bæredygtig retning med et større fokus på madspild, sundhed og lokale varer.

Forskernes konklusioner er beskrevet i rapport 'Covid-19-indflydelsen på forbrugernes madadfærd i Europa'. Ifølge professor Klaus Grunert, der er leder af MAPP Centret i Aarhus, som har haft det overordnede ansvar for undersøgelsen, viser rapporten, at corona har sat flere tydelige aftryk i de europæiske madvaner. De peger i retning af et mere bæredygtigt forbrug, og ifølge Klaus Grunert kan der blive tale om permanente adfærdsændringer:

"Lockdown, isolation og hjemmearbejde er nogle af de faktorer, der har påvirket europæernes forbrugeradfærd under coronakrisen. Nogle har fået mere fritid, men måske også færre penge på hænderne. Det kan ikke undgås, at så store ændringer i vores tilværelse sætter præg på den måde, vi køber ind og spiser på," siger Klaus Grunert.

Større interesse for lokale varer

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten oplyser han, at svarene fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at de europæiske forbrugere, på trods af visse regionale forskelle, faktisk har meget tilfælles under corona-krisen.

Fælles for mange af dem er bl.a., at de er begyndt at gå mere op i at planlægge deres indkøb, både for at spare penge, men også fordi de i det hele taget er mere velovervejede, når det kommer til indkøb.

"De har for eksempel en større interesse for at købe lokale produkter end før coronakrisen, og så ønsker de i højere grad at undgå tilsætningsstoffer. De interesserer sig desuden mere for emballering af fødevarer, og her kan vi blandt andet se, at de bliver fanget i et dilemma mellem hygiejne og et ønske om at være god ved miljøet," siger Klaus Grunert.

Tal fra rapporten viser, at hver tredje af de adspurgte forbrugere oplyser, at lokalt produceret mad er blevet vigtigere for dem under pandemien, og at de forventer, at de fortsat vil prioritere lokale varer efter pandemien.

Hver fjerde er begyndt at gå mere op i nedbrydelige emballage, og hovedparten af dem forventer, at også det fokus vil fortsætte efter corona, mens kun hver tredje af de 44 pct. af forbrugerne, som har reduceret deres madspild under coronakrisen, forventer, at de fremover vil blive ved med at begrænse deres madspild.

Klaus Grunert pointerer i den forbindelse, at erfaringerne viser, at netop en global pandemi, som den verden gennemlever i øjeblikket, skaber ideelle rammer for større adfærdsændringer.

Ændret forbrugeradfærd kan vare ved

Selv om undersøgelsen belyser europæernes madvaner under helt usædvanlige omstændigheder, så er der med andre ord, noget der tyder på, at ændringerne i forbruget kan være af mere vedvarende karakter, vurderer Klaus Grunert:

"Når coronakrisen engang er overstået, så er det muligt, at de gamle vaner på nogle områder vil vende tilbage, men forbrugerne i vores undersøgelse oplyser, at de faktisk forventer at holde fast i en række af de nye vaner. For eksempel kan vi se et ønske om fortsat at prioritere madlavning, spise sundt og holde vægten nede. Desuden oplyser forbrugerne, at de fortsat vil gøre en indsats for at undgå madspild, vælge bæredygtige emballager og købe lokalt. Det er derfor meget muligt, at coronakrisen markerer begyndelsen til nye madvaner i hele Europa," fortæller Klaus Grunert.

"Men vi skal huske på, at det er forbrugerne, der har givet deres egne vurderinger af, hvorvidt deres adfærdsændringer under corona vil holde ved efter pandemien. Men trods deres gode intentioner, kan vi selvfølgelig aldrig vide, om ændringerne aftager med årene," siger Klaus Grunert til Økologisk Nu.

Rapporten afslører flere fælles tendenser

"På tværs af de ti lande er forbrugerne begyndt at købe mere ind på internettet. De er også begyndt at købe ind i større mængder, og de forbruger generelt mere mad inden for samtlige fødevarekategorier, især frugt, grøntsager og mel," fortæller Klaus Grunert.

At mange europæere tilbringer mere tid i hjemmet under coronakrisen viser sig også i ændrede vaner i køkkenet og ved spisebordet:

"Der er flere, der oplyser, at de nyder at lave mad og at afprøve nye opskrifter. Det udmønter sig generelt i et lavere forbrug af færdigretter. Derudover har forbrugerne fået nye måltidsvaner, så de i højere grad spiser på faste tidspunkter og oftere end før sammen med familiemedlemmer," fortæller Klaus Grunert.