Annonce

Annonce

Indhold af måltidskasse fra Simple Feast

Simple Feast har store vækstambitioner, og selskabet ærgrer sig over, at det ikke var muligt at rejse ekstra kapital via crowdfunding. Foto: Simple Feast

Crowdfunding blev ingen genvej til øget vækst for selskab bag økologiske måltidskasser

Simple Feast dropper crowdfunding som middel til at sikre yderligere kapital til selskabets ambitiøse vækstplaner.

I foråret søsatte måltidskasseselskabet Simple Feast en større crowdfunding-kampagne. Den skulle få private investorer til at investere i selskabet, men interessen for at sætte penge i det vegetariske madkoncept viste sig at være mindre end forventet.

Mens især mange nyetablerede, økologiske fødevareproducenter de seneste år har haft succes med at skaffe både øget omsætning og kapital via forskellige former for crowdfunding, har det økologiske måltidskasseselskab Simple Feast derfor p.t. opgivet at rejse en større, privat kapital til den fremtidige vækst via crowdfunding.

Simple Feast har slået sig op på at levere måltidskasser med plantebaserede råvarer, som gør det muligt at tilberede et middagsmåltid på 15-20 minutter. Selskabet har ad flere omgange hentet større millionbeløb til sine vækstplaner, som både omfatter aktiviteter i Danmark, Sverige og USA, men det første favntag med crowdfunding blev ingen succes.

"Det er rigtigt, at vi desværre har måtte rulle vores crowdfunding-kampagne tilbage, det er super ærgerligt. Vi ønskede med vores crowdfunding at inkludere vores kunder og loyale støtter, men det har desværre vist sig at være sværere end som så. Vi har i bestyrelsen måtte indse, at nu ikke er det rigtige tidspunkt at fuldføre investeringen fra kunder og støtter igennem det værktøj som en crowdfunding-kampagne er," skriver Simple Feast i en mail til FødevareWatch.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise