Annonce

Annonce

Danish Crowns hovedkontor

Danish Crown møder kritik for sin kampagne om såkaldte klimasvin. Foto: Danish Crown

Danish Crown får hug for sine klimasvin

Tænketanken Concito og Forbrugerrådet Tænk mener, at Danish Crowns store kampagne for grise i en klimamæssig sammenhæng er misvisende.

Danish Crowns nationale kampagne for klimasvin får nu kritik fra Forbrugerrådet Tænk og den grønne tænketank Concito for at vildlede forbrugerne. Det skriver dr.dk.

I kampagnen fortæller Danish Crown, at slagteriets grise er "mere klimavenlige, end du tror", og kalder sine grise for "klimasvin" - underforstået på en positiv måde.

Det er ifølge Forbrugerrådet Tænk "greenwashing".

"Man kan godt forledes til at tro, at når der står klimavenligt, så gør man noget godt for klimaet. Men det er i udgangspunktet klimabelastende at producere kød i Danmark. Derfor havde det været mere rigtigt at kalde det 'mindre klimabelastende, end du tror'. Det er med til at vildlede os," siger forbrugerrådets formand, Anja Philip, til dr.dk.

Concitos programleder for Fremtidens Fødevarer, Michael Minter, kalder det "problematisk", at kampagnen giver indtryk af, at der er tale om et klimavenligt produkt.

Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, skriver på Twitter, at kampagnen giver hende indtrykket af, at grisene er klimaneutrale.

Danish Crowns direktør for marketing og innovation, Mette Færch, siger, at koncernen ikke påstår, at grisekød er klimavenligt.

"Det er jo ikke det, vi siger i kampagnen. I kampagnen siger vi, at grisen er mere klimavenlig, end forbrugerne tror. Det er et rigtig vigtigt budskab for os," siger hun.

Danish Crown har allerede trukket et af kampagnebudskaberne tilbage, da det uden belæg hævdede, at koncernens grisekød nærmede sig kylling med hensyn til klimaaftrykket.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel