Annonce

Annonce

En kvinde læser en tilbudsavis i en butik

Landets supermarkeder indfører nu mærkninger og/eller skiltninger for at gøre kunderne opmærksomme på at holde afstand fra hinanden. Foto: Colourbox

Danske supermarkeder danner fælles front mod corona

Tape på gulvet, ekstra hygiejne og ingen bland-selv-slik skal forhindre smittespredning i supermarkederne, når danskerne køber ind.

Landets supermarkeder går nu samlet ind i kampen for at begrænse risikoen for smittespredning, når danskerne handler. 

En del af strategien for at forhindre at kunderne smitter hinanden i supermarkedet er tapemærker på gulvet ved kassen, hvor kunderne ofte står tæt, men også rundt i butikken, så kunderne bliver mere opmærksomme på at holde afstand til hinanden.

»I alle vores 650 dagligvarebutikker er vi i gang med at sætte klistermærker på gulvet for hver halvanden meter for at få kunderne til at holde afstand,« siger pressechef i Salling Group Kasper Reggelsen til politiken.dk.

Hos Rema 1000 har kæden netop bestilt 4.000 mærker hjem, som skal klistres på gulvet - særligt ved kasserne - og Aldi er tirsdag morgen gået i gang med at afstandsmarkere med tape.

»Vi laver afstandsmarkering med almindeligt tape, så vi kan gøre det hurtigst muligt. Der bliver 1,5-2 meter mellem hvert stykke tape,« siger Kristian Jessen, pressechef for Aldi Danmark, til B.T. 

Også Dagrofa er i gang med at sætte skilte og gulvklæb op i sine butikker.

Grunden til initiativerne er, at coronavirus smitter aggressivt gennem dråber i luften fra udånding eller et host, og risikoen for smitte er størst, hvor folk står tæt sammen.

Derfor har Coop og Salling Group også aflyst alle smagsprøver og vinsmagninger, fordi der er stor risiko for, at kunderne samler sig her. Af samme grund er det ellers populære bland-selv-slik blevet ofret, så danskerne ikke stimler sammen i iveren efter at blande slik.

Samtidig med at butikkerne forsøger at forhindre, at kunderne står for tæt i butikkerne, har de også større fokus på rengøring og hygiejne. Det betyder, at de oftere gør gulv og for eksempel håndtag på kurve og køleskabe rent.

»Vi øger frekvensen af rengøring af overflader, men vi kan ikke rengøre kurvene hver gang, de har været i brug, så vask hænder før og efter du går i butikken,« siger Malene Teller Blume fra Coop til politiken.dk.

Derfor skal kunder fortsat følge Sundhedsstyrelsen anbefalinger, når de handler. Det vil sige: vaske/spritte hænder, host/nys i albuebøjningen, undgå at røre sig i ansigtet og selv sørge for at holde afstand til andre. Læs også anbefalingerne til at undgå smitte her.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise