Annonce

Annonce

Det er på tide at få støvet de Økologiske Spisemærker af. Danskerne står på spring for at spise i byen, når restauranterne genåbner for indendørs servering 6. maj. Foto: Colourbox

Danskerne glæder sig mest af alt til at komme ud at spise igen

Arla Pro har spurgt danskerne om, hvad de glæder sig mest til, når landet genåbner og deres svar er godt nyt for landets mange kantiner, restauranter og caféer.

Rejser, sport, byture og koncerter ligger højt på danskernes ønskeliste, når samfundet åbner af corona-dvalen. Men allerøverst ligger ønsket om at gå på restaurant og café og få fadøl i forårssolen eller en tre-retters menu, viser en spørgeundersøgelse fra Arla Pro, der leverer mejeriprodukter til blandt andre restauranter, caféer og kantiner.

Arla har spurgt danskerne om, hvad de glæder sig mest til. Og her fremgår det, at 55 pct. af danskere har svaret ’at gå på restaurant og café’. Næstflest har svaret ’at besøge familie og venner igen’ (51 pct.) og derpå følger ’rejser’ (44 pct.), og den prioritering skaber glæde på medlemmernes vegne i foodservice-teamet i Økologisk Landsforening, som netop har etableret et fagudvalg for professionelle køkkener.

Vi kan se, at vi kigger ind i en forrygende sommer, hvor mange danskere holder ferie i Danmark, og vi ved fra en analyse, som Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark lavede sidste år, at 43 pct. af de danske turister efterspørger bæredygtighed og herunder økologi, når de spiser ude i deres ferie.

— Rikke Grønning, foodservice-teamet i ØL

Mange af dem har ligget mere eller mindre underdrejet pga. corona-restriktioner, og Rikke Grønning, projektleder i foodservice-teamet i Økologisk Landsforening glæder sig over, at landets mange kantiner, restauranter og caféer med Det Økologiske Spisemærke igen fra 6. maj får mulighed for at inviterer gæsterne på indendørsservering af økologisk mad.

"Vi kan se, at vi kigger ind i en forrygende sommer, hvor mange danskere holder ferie i Danmark, og vi ved fra en analyse, som Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark lavede sidste år, at 43 pct. af de danske turister efterspørger bæredygtighed og herunder økologi, når de spiser ude i deres ferie," siger Rikke Grønning.

Alle står og tripper

Jesper Vanghøj, der er marketingsansvarlig for Arla Pro deler glæden:

”Jeg tror godt, at vi på denne her baggrund kan sige, at selvom der kan være udfordringer med corona-pas og begrænsning af pladser, så har danskerne i hvert fald et kæmpestort ønske om at komme ud og nyde mad på caféer og restauranter meget snart. Restriktioner eller ej,” siger han.

Hos Horesta, der er den danske brancheorganisation for hotel- restauranterhvervet, oplyser politisk direktør, Kirsten Munch, at hele branchen har vanskeligt ved at tøjle utålmodigheden forud for den snarlige genåbning:

”Det, restauranterne har allermest brug for lige nu, er, at deres gæster kommer tilbage. Igennem mere end et år har restauranterne været helt eller delvist lukkede, og de tripper for igen at servere fantastiske oplevelser. Derfor er vi glade for, at undersøgelsen viser, at savnet er gensidigt. Og så kan danskerne passende slå to fluer med et smæk ved at invitere familie og venner, der er på analysens andenplads, med ud at spise,” siger Kirsten Munch.

Løft i salget på ca. 40 pct.

Arla Pro er Danmarks største leverandør af mejeriprodukter til de danske storkøkkener, og leverer årligt flere mio. kg mejerivarer til landets restauranter og caféer. De ser også selv frem til genåbningen:

”Vi glæder os lige så meget som alle andre danskere. Ikke mindst glæder vi os på vegne af de tusindvis af restauranter og cafeer, som i månedsvis har været forhindrede i at byde gæster velkomne,” siger Jesper Vanghøj.

Arla forventer, at produktionen af mejeriprodukter til professionelle køkkener bliver øget med 40 procent i forbindelse med, at restauranterne i begyndelsen af maj igen kan åbne dørene for spisende gæster, mens Rikke Grønning håber, at perioden med nedlukning har givet tid til eftertanke blandt landets spisesteder, så de i endnu højere grad er indstillet på at arbejde med bæredygtighed og økologi.

Folk stiller forskellige krav til udespisning

Arla Pro har også spurgt om, hvad der skal til for, at folk føler dig tryg ved at gå ud og spise på en restaurant, når de igen åbner efter nedlukningen?

  • Jeg vil gerne ud at spise, så snart restauranterne åbner, uanset hvilke krav der gælder (afstandskrav, krav om mundbind etc.): 46 pct.
  • Jeg vil gerne ud at spise, når restauranterne åbner igen, men kun hvis der indføres yderligere krav, end der før har været: 16 pct.
  • Jeg har først lyst til at gå ud og spise på restaurant, når alle der vil vaccineres er blevet vaccineret: 14 pct.
  • Jeg er først tryg ved at gå ud og spise, når vi igen er tilbage til en helt normal hverdag: 12 procent
  • Andet: 4 pct.
  • Ved ikke: 9 pct.

Kilde: Arla Pro

Flere artikler fra samme sektion

Det frie liv har også en bagside

Det frie udeliv skåner økologiske malkekøer for trykninger, men øger risikoen for leverikter, viser en ny analyse af slagtefund.

07-05-2021 3 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Mejeri

Sådan skaber du nye, bæredygtige kostvaner

To eksperter giver deres bud på, hvordan du kan ændre gamle vaner til nye, som farver dine valg og måltider mere grønne. Det handler om at erstatte den gamle vane med noget, der giver dig samme belønning.

07-05-2021 9 minutter Forbrug,   Mere grønt,   Plantebaserede fødevarer

Fødevaregigant vil ind på Europas marked for plantedrikke

Nestlé vil disrupte markedet for plantedrikke og lancerer nu en ærtebaseret drik, der tilmed er certificeret CO2-neutral.

07-05-2021 5 minutter Plantebaserede fødevarer,   Fri for-produkter,   Detailhandel,   Forbrug