Annonce

Annonce

Det voksende salg af økologiske oste og andre mejervarer harmonerer godt med væksten i invejningen af økologisk mælk, som ifølge Ejvind Pedersen fra Landbrug & Fødevarer har kurs mod rekordhøje 750 mio. kg i indeværende år.

Danskerne har fået smag for økologisk ost

Salget af økologisk ost voksede i 2020 med 70 mio. kr., og generelt klarede de økologiske mejeriprodukter sig fint igennem de første cornanedlukninger, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Samlet kunne de økologiske mejerivarer notere et lille plus i omsætningen i 2020. Trods en markant tilbagegang i salget til foodservice steg det samlede salg af økologiske mejeriprodukter i 2020 med 1 pct. til 3,9 mia. kr. Ifølge Mejeri.dk skydes væksten, at de mange hjemsendte borgere lagde rigtig mange økologiske mejeriprodukter i indkøbsvognen i 2020, hvilket fik salget i detailhandlen til at stige med 170 mio. kr.

Til sammenligning viser nye tal fra Danmarks Statistik, at salget af økologiske mejeriprodukter til foodservice i 2020 faldt med 18 pct. eller 135 mio. kr., da hoteller, restauranter og kantiner måtte holde coronalukket i lange perioder. Men da det samlede salg i detailhandlen steg til 3,28 mia. kr. i forhold til året før, blev nettoresultatet et plus på 35 mio. kr.

Der var fremgang for stort set alle produktgrupper, men især økologisk ost gjorde sig bemærket med en fremgang på 70 mio. kr. til i alt 576 mio. kr.

"At salget i detailhandlen kunne øges så meget, skyldes først og fremmest, at mejerierne var både gode og hurtige til at omstille deres produktion til mindre foodservice og flere detailprodukter,” siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarers økologiafdeling Ejvind Pedersen til Mejeri.dk.

Han forventer desuden, at salget til foodservicesektoren sidst på året vil være tilbage på niveauet fra før corona ramte Danmark, og råvarer er der formentlig nok af.

I årets første syv måneder blev der indvejet 446 mio. kg økologisk mælk, svarende til en stigning på 4 pct. i forhold til samme periode året før.

”Det indikerer, at der i hele 2021 vil blive indvejet godt 750 mio. kg øko-mælk, hvilket vil være ny rekord,” siger Ejvind Pedersen.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise