Annonce

Annonce

Tilhørere til ØkoSalonen på Hørkrams messe sidder rundt om et bord og spiser

ØkoSalonen skabte nyt liv og gav masser af inspiration til gæsterne på Hørkrams foodservicemesse i Fredericia. Foto: Jakob Brandt

Der var rift om pladserne i ØkoSalonen

3.500 gæster på Hørkrams messe i Fredericia var et smut forbi det økologiske univers i ØkoSalonen, som nu er klart til at tage på turné til andre af landets største foodservicemesser.

Årets første fagmesse hos Hørkram Foodservice trak over to dage 3.500 gæster til Fredericia, hvor ØkoSalonen var med til at skabe opmærksomhed om totalgrossistens forstærkede fokus på økologi og bæredygtighed.

”Det er sejt af Hørkram, at de tager skridtet fuldt ud og sætter fokus på både økologi og FN’s verdensmål, og på den måde vise, at der er mere på spil,” siger Christine Viemose.

Hun er daglig leder på Kaløvig Center, som er et lille kursuscenter beliggende ved Følle Strand lidt nord for Århus. Christine Viemose har netop rejst sig fra en langbordssamtale ved chefs tabel midt i ØkoSalonen på Hørkrams fagmesse i Fredericia, og hun kunne lide, hvad hun hørte.

Temaet for snakken ved langbordet var ’Når dit råvarevalg betyder noget’, og målet var at give deltagerne inspiration til at gå i gang med at arbejde med FN’s 17 verdensmål.

Omlægningskonsulent og speedsnakker Birte Brorson styrede samtalen, og hun gav tilhørerne omkring det tætpakkede bord konkrete tips og idéer til, hvordan de hjemme i deres egne køkkener kan fortolke de 17 verdensmål til færdige retter på menukortet.

ØkoSalonen dannede rammen om et økolgisk univers med masser af inspiration til de 3500 gæster på Hørkram-messen. Foto: Jakob Brandt

For Christine Viemose giver det god mening at kæde økologi og verdensmålene sammen, og hun var så begejstret for messens grønne fokus, at hun havde valgt at besøge messen to dage i træk.

”Vi må aldrig blive så selvtilfredse, at vi glemmer at udvikle økologien. Den har i forvejen arbejdet med de fleste aspekter bag FN-målene, og snakken bekræftede mig i, at vi hele tiden skal tænke videre, hvis vi vil undgå, at isen på Antarktis smelter,” siger Christine Viemose.

Efter to meget travle messedage var Vivi Kjersgaard, produktchef og konceptudvikler hos Hørkram, da også meget tilfreds med forløbet, og ikke mindst med den særlige indsats for at fremhæve Hørkrams forstærkede fokus på økologi og bæredygtighed.

Som led i fejringen af 10-året for de økologiske spisemærker har Fødevarestyrelsen trykt 2.000 nummererede jubilæumsplakater, som bliver uddelt på årets messer til gæster fra de køkkener, som allerede har et spisemærke. Helle Søballe Nybo præsenterer en af dem her. Foto: Jakob Brandt

”Det er gået rigtig godt med vores ØkoSalon, hvor vi har stillet en masse viden til rådighed og inspireret vores kunder til økologi og bæredygtighed og fået dem til at forstå, at når vi snakker ansvarlig produktion, så er økologien fundamentet. Bæredygtighed og økologi kan ikke adskilles,” siger Vivi Kjersgaard.

Hyldest til spisemærket

ØkoSalonen er indrettet i samarbejde med Økologisk Landsforening (ØL) og Fødevarestyrelsen, og det er meningen, at den skal rundt på flere af årets foodservicemesser.

I Fredericia fungerede den som en oase af økologisk inspiration, og i løbet af messens to dage bød den på flere aktiviteter, som Christine Viemose nødigt ville gå glip af.

Dagen før, på messens første dag, havde hun haft to ansatte fra det sølvmærkede køkken på Kaløvig Center med til Fredericia, hvor de var på jagt efter flere plantebaserede produkter, men de fik også tid til at deltage i ØkoSalonens fejring af 60 køkkener, som alle har det økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze.

Ved mange lejligheder har det gennem de seneste år været kutyme at hylde de ansatte fra køkkener, som netop har fået spisemærket, men ifølge arrangørerne og Christine Viemose må man ikke glemme at anerkende det vedholdende arbejde, som bliver lavet hver dag i de køkkener, som allerede blev omlagt for flere år siden. 

Derfor fejrer Fødevarestyrelsen og ØL gennem hele 2019 spisemærkets 10-års jubilæum ved at bl.a. at hylde de køkkener, som har formået at blive på den grønne kurs.

Også Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, glædede sig også over lejligheden til at takke de mange køkkener, som gennem flere år har arbejdet med økologi for deres indsats.

”Vi vil gerne sige tak for hjælpen. Uden deres hjælp havde økologien aldrig oplevet de samme salgstal.”

Oplev ØkoSalonen

Efter en vellykket debut er ØkoSalonen klar til at flytte med på yderligere fire af årets største foodservice-messer for at fejre spisemærket og invitere til diskussioner om aktuelle øko-temaer:

  • Aalborg, Dansk Cater, Cateringmesse Nord, 27. februar

  • Herning, Dansk Cater, Cateringmesse Midt, 3. april

  • København, Hørkrams Efterårsmesse, 4. og 5. september

  • Glostrup, Madens Skueplads, Dansk Cater, 17. og 18. september

Torben Blok er en af hovedarkitekterne bag ØkoSalonen, og han glæder sig også over, at interessen for at tanke faglig viden og debattere økologi og bæredygtighed blandt messens gæster var så stor, at alle arrangementer måtte melde alt optaget.

”Det viser, at køkkenerne gerne vil tale om, hvordan de kan udvikle deres forretning med økologi og bæredygtighed, så vi er nødt til at tale med køkkenerne om, hvordan de tager det næste skridt, siger Torben Blok.

Næste gang, ØkoSalonen åbner, er på Dansk Caters messe i Aalborg 27. februar.

Flere veganske varer

For Vivi Kjersgaard er de to årlige ’husmesser’ en oplagt mulighed for at afkode nye signaler fra branchen, når hun møder både producenter, kunder og andre aktører.

Det giver hende optimale forudsætninger for at høre, hvilken vej efterspørgslen drejer, og tendensen er tydelig.

 ”Det er helt tydeligt at, at der i år er mere fokus på veganske varer og forskellige pantebaserede alternativer til kød og mejerivarer,” siger Vivi Kjersgaard.

Den tendens har Christine Viemose også spottet i Kaløvig, hvor køkkenet af og til bliver fanget på det forkerte ben, når gæsterne har glemt at fortælle, at de ikke spiser animalske fødevarer.

”Et voksende antal af vores gæster spiser vegansk, og her på messen fandt vi flere interessante convenience-produkter, som vi er blevet inspireret af,” siger den østjyske kursuscenterleder, og tilføjer:

”Men måske vælger vi at lave nogle tilsvarende produkter hjemme i vores eget køkken, for vi vil helst lave mest muligt af maden fra bunden.”

Med afsæt i Hørkrams økologiske sortiment, som består af ca. 3500 produkter, burde råvaregrundlaget være i orden.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel