Annonce

Annonce

Grøntsager og kød

Københavns Madhus er snart klar til at lancere en 'madomregner', som kan omregne det enklete køkkenes forbrug af økologiske råvarer til størrelsen på det økologiske areal, som skal omlægges for at producere varerne. Foto: Pixabay

Det bliver snart muligt at omregne køkkenets forbrug af økologi til økologisk areal

Københavns Madhus er på vej med et digitalt værktøj, som vil gøre det muligt for landets storkøkkener at beregne, hvor meget jord der skal omlægges for at dække netop deres deres forbrug af økologi.

Hvilken betydning har det ude i marken, når et storkøkken omlægger til økologi?
Det kan umiddelbart virke noget abstrakt, hvor meget ændringer i økologiforbruget i et storkøkken eller en hel kommunes indkøb bidrager til omlægningen af landbruget.

Men nu er der snart hjælp at hente i form af et nyt digitalt værktøj, som gør det muligt at omregne køkkenets forbrug af økologisk blomkål, oksekød og mælk m.m. til landbrugsareal.

"Værktøjet kommer til at fungere som en valutaomregner, hvor man taster sit fødevareforbrug ind og får et tal ud, der viser, hvor stort et areal der skal til for at producere de økologiske råvarer, som køkkenet bruger,« siger Pernille Nielsen, der er projektleder for den nye arealberegner, der bærer arbejdstitlen 'Vægten'.

Pernille Nielsen er ansat i Københavns Madhus, som har udviklet IT-værktøjet i samarbejde med Økologisk Landsforening og det digitale bureau Granyon som forventer, at omregneren bliver klar til brug i løbet af august.

Et større detektivarbejde

Arbejdet med at indsamle diverse udbyttedata fra de ca. 90 mest efterspurgte produkter fra dansk landbrug har været lagt i hænderne på planteavlskonsulent Jesper Fog-Petersen fra Økologisk Landsforening.

»Det har været et større detektivarbejde, hvor jeg har haft kontakt med mange forskellige specialkonsulenter og økologiske producenter for at finde ud af, hvor meget der typisk bliver dyrket af de forskellige afgrøder på en hektar,« siger Jesper Fog-Petersen, som sammen med Pernille Nielsen erkender, at modellen er behæftet med en vis usikkerhed.

»Det skyldes, at udbytterne varerier en del i forskellige dele af landet. De er både afhængige af jordbundsforhold, gødskning, vejret og den enkelte landmands fagliglige kompetencer, men vi har sigtet efter at ramme det gennemsnitlige udbytte hos den bedste tredjedel af økologerne,« forklarer de.

Løftestang for omlægningen

»Der er tale om et redskab, som skal fungere mere som en løftestang for omlægningen end et decideret planlægningsredskab ude i landbruget. Der ved den enkelte producent oftest bedst selv, hvilke udbytter den enkelte mark giver. Det er køkkenerne, som har brug for et tal for omgningen i deres fortælling om den mad, de serverer,« siger Pernille Nielsen.

Det er et supergodt redskab. Omregneren vil give de ansatte i køkkenerne en større forståelse for, hvilken effekt det har ude i landbruget, når de stopper flere økologiske grøntsager i gryderne.

— Rikke Grønning, Økologisk Landsforening

Men hun oplyser, at det nye digitale værktøj også kan benyttes i den politiske arena, hvor politikerne kan se, hvilken effekt det har ude i marken, hvis de vælger at skrue op for økologien.

»I Københavns Madhus har vi mange offentlige køkkener som kunde, og når vi eksempelvis skal ind at tale med Region Hovedstaden, er det fedt at kunne fortælle dem, hvor meget jord de er med til at omlægge, hvis de indfører mere økologi i regionens køkkener, siger Pernille Nielsen.

Hun peger desuden på, at det nye værktøj kan fungere som en øjenåbner for indkøbere og køkkenpersonale, som får ny viden om, hvordan de bidrager til udviklingen af det økologiske landbrug.

Det er et supergodt redskab

Rikke Grønning, chefkonsulent i foodserviceteamet i Økologisk Landsforening, er begejstret over det nye redskab:

"Det er et supergodt redskab. Omregneren vil give de ansatte i køkkenerne en større forståelse for, hvilken effekt det har ude i landbruget, når de stopper flere økologiske grøntsager i gryderne," siger Rikke Grønning.

Hun peger også på, at omregneren vil være med til at binde køkkenerne og landet tættere sammen.

"Jeg tror, at den både vil være med til at fastholde og udbygge brugen af økologiske råvarer, da den gør det dejligt konkret, hvilken effekt det enkelte køkken har for omstillingen til økologi."

Eksempler fra omregneren viser, at køkkenerne for at øge behovet for økologisk landbrugsjord med en enkelt ha eksempelvis skal købe 27.600 kg spidskål, 3.000 kg perlespelt eller 15.000-20.000 kg jordskokker.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel