Annonce

Annonce

ØL's Henrik Hindborg (t.v.) og Ejvind Pedersen spejdede efter økologiske vækstpotentialer i statistikkerne fra et økologisk marked i vækst, hvor der endnu ikke er balance mellem udbud og efterspørgsel i alle varekategorier.

Eksporten og nye nicher skal drive væksten

Det er eksporten, som skal trække de kommende års vækst i den animalske produktion, mens grøntsagsavler bør leder efter huller i udkanten af det nuværende sortiment, lød vurderingen fra Økologi-kongres 2019.

Historisk har der altid været en del udsving i balancen på markedet for økologiske fødevarer, men i øjeblikket er det vanskeligt at udpege de helt store huller, hvor der er akut behov for at igangsætte yderligere produktion for at tilfredsstille efterspørgslen.

Det stod klart under en session om tilpasnings af markedsbalancen for økologisk produktion under økologikongressen i Vingsted, hvor Ejvind Pedersen, chefkonsulent i Økologiafdelingen i Landbrug & Fødevarer, og Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, gav deres bud på, hvordan det økologiske marked vil udvikle sig frem mod 2020.

Tendensen er klar: Salget af økologiske fødevarer stiger støt i disse år - både i Danmark og på eksportmarkederne, og den udvikling forventede begge oplægsholdere vil fortsætte i de kommende år, og ifølge Henrik Hindborg vil det bringe det samlede økologisalg til detailhandlen, foodservice og eksport op på ca. 23,5 mia. kr. i 2020.

Men på grund af de seneste års store omlægning, er det blevet lidt vanskeligere at udpege varekategorier, hvor der aktuelt er underforsyning. Derfor var det måske også meget sigende, at et af de første slides i Henrik Hindborgs oplæg rummede en vægt med to vægtskåle, hvor der var balance mellem udbud og efterspørgsel.

Den samlede omsætning af økologi vil ifølge Økoligisk Landsforenings estimat lande på ca. 23,5 mia. kr. i 2020
Den samlede omsætning af økologi vil ifølge Økoligisk Landsforenings estimat lande på ca. 23,5 mia. kr. i 2020

Det ændrer dog ikke ved, at begge oplægsholderne forventer, at efterspørgslen efter økologiske fødevarer fortsætter med at vokse i de kommende år – både herhjemme og ikke mindst på eksportmarkederne, og ifølge Henrik Hindborg er den ideelle situation, når udbuddet halter lidt efter eftrspørgslen, da det er med til at sikre en bedre afregning til producenterne.

“Vi har set godt en fordobling af økologisalget siden 2012, hvor der var rimelig balance mellem produktionen og salget, og tilbagemeldinger fra kæderne tyder på fortsat vækst. Lægger vi eksport, foodservice og detailsalg sammen, forventer jeg en tredobling i forhold til 2012, når vi kigger frem mod 2020,” sagde Henrik Hindborg.

Vi er i en positiv selvforstærkende spiral

Han betonede dog, at flere forhold kan ændre på vækstprognosen, og han beskrev fortsat højkonjunktur og eksportvækst, mere turbo på omlægning af offentlige køkkener og de rigtige svar på klimaudfordringer som nogle væsentlige forudsætninger for at holde økologien på vækstsporet.

“Men vi er i en positiv, selvforstærkende spiral, hvor et større sortiment, giver flere lyst til at købe økologi, så fortsat vækst er konklusionen,” fastslog Henrik Hindborg.

Han pegede bl.a. på planteproteinafgrøder til human ernæring som et spændende vækstområde, men advarede samtidig de økologiske producenter mod alle at løbe efter den samme bold. Det har for mange økologiske producenter af både grise, æg og slagtekyllinger gjort i de seneste år, og derfor er der i øjeblikket en overforsyning af netop de tre produkter.

I øjeblikket er der også mange, som gerne vil producere de tunge grøntsager. Derfor opfordrede Henrik Hindborg økologerne til at søge ud i kanten af det økologiske sortiment og begynde at producere mere nicheprægede produkter som forårsløg, sukkerærter, bladbeder og andre smalle produkter, som det i dag er vanskelige at opspore i økologiske varianter i dagligvarehandlen.

“Vi skal hele vejen rundt for at opfylde det økologiske potentiale, og I kan selv gå ud i butikker i de større byer og se, hvor der er huller,” sagde Henrik Hindborg.

Øget eksport er altafgørende for væksten

For de animalske producenter af både mejerivarer og kød er hjemmemarkedet, ifølge Ejvind Pedersen, mere mættet, og det bliver derfor nødvendigt at kigge lidt længere væk for at finde afsætning for den voksende produktion. Han ser derimod ikke de store muligheder for at øge hjemmemarkedssalget væsentligt i en tid, hvor forbrugerne har stort fokus på plantebaserede varer.

“Øget eksport vil derfor være altafgørende for udviklingen af den animalske produktion,” fastslog Ejvind Pedersen.

Han opfordrede producenterne til at rette blikket mod udlandet, hvor Kina er blevet Danmarks næst vigtigste eksportmarked for mejeriprodukter, og på sigt forventer han også at det økologiske svinekød kan ryge den vej.

“Vi har 425 økologiske mælkebedrifter i øjeblikket, og jeg forventer, at deres produktion vokser fra 690 mio. kg i 2018 til 700-710 mio. kg i år,” sagde Ejvind Pedersen, som forventer en svagt stigende produktion frem mod 2022.

I øjeblikket vokser produktionen af økologisk mælk hurtigt i både Frankrig og Tyskland, men han forventer, at Danmark i de kommende år vil være i stand til at forsvare sin position som Europas tredjestørste producent af økologisk mælk.

“Vi har nok mælk i øjeblikket, men jeg forventer en årlig stigning i produktionen, så vi når op på 770 mio. kg i 2022.”

De største udfordringer ser han hos de økologiske griseproducenter.

“Sidste år steg den hjemlige produktion med 35 pct. til 226.000 grise, men jeg forventer, at antallet af slagtninger i år falder til ca. 200.000 grise, og så vil vi nok se en lille vækst frem mod 2022,” sagde Ejvind Pedersen.

Produktionen af økologiske æg er et af de produkter som har oplevet den største vækst de seneste år, og Ejvind Pedersen forventer at produktionen viol vokse fra ca. 22 mio. kg i indeværende år til 25 mio. kg i 2022.

Priserne på foderkorn gør ondt

Sven Hermansen, chefkonsulent i Seges Økologi Innovation, forklarede, at der i år er et overskud af foderkorn på hele 75.000 t, og at det trykker foderpriserne rigtig hårdt.

“Priserne gør ondt i øjeblikket,” sagde Sven Hermansen, som vurderede, at der har været udlagt ca. ca. 18.000 ha korn for meget i forhold til behovet, men han havde også et bud på, hvordan de økologiske landmænd kan udnytte de 18.000 ha til andre produktionen til næste år.

For at opnå en bedre balance i kornmarkedet, opfordrede han økologerne til at dyrke mere brødkorn, bælgsæd til konsum, frøproduktion, raps og kløvergræs til biogas.

Flere artikler fra samme sektion

Eksporten af økologiske fødevarer tog sit første dyk i mange år

Mens importen af økologiske fødevarer sidste år steg med 15 pct., tog den danske eksport sit første dyk i 13 år med et fald på 2 pct. Dermed voksede underskuddet i udenrigshandlen med økologi til 1,5 mia. kr.

06-12-2019 3 minutter Eksport

Økologiske folkeaktier skal skaffe penge til at opkøbe og omlægge flere danske landbrug til økologi

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond sælger Folkeaktier gennem Coop Crowdfunding for at skaffe kapital til opkøb af mere landbrugsjord.

05-12-2019 3 minutter OmlægningFinansiering

Aarstidernes CO2-regnskab skal være i balance i 2020

Alle snakker om klima, og et af de selskaber, som sætter handling bag ordene, er Aarstiderne, som nu melder klart ud, at selskabet vil skabe balance i sin CO2-emission allerede til næste år.

04-12-2019 6 minutter Klima