Annonce

Annonce

Køer på græs

Organic Dairy Farmers of Australia er 100 pct. ejet af 40 familieejede økologiske mælkeproduktioner i Australien. Foto: Colourbox

Faldende eksport og COVID-19 tvinger Australiens største øko-mejeriselskab i knæ

Ikke engang en millionindsprøjtning fra den australske regerings hjælpepakke kunne afværge krisen for Australiens største økologiske mejeriselskab.

Australiens største økologiske mejeriselskab, Organic Dairy Farmers of Australia (ODFA), bliver nu sat under administration.

Ifølge Daily Mail skylder selskabet omtrent 15 mio. australske dollars, ca. 67,5 mio. kr., til sine kreditorer, og en hjælpepakke fra regeringen på 2,5 mio. dollars har langt fra kunnet opveje det. 

Selskabets ledelse nævner en faldende eksport til det kinesiske marked, forsinkede salg og effekten fra corona-pandemien som årsagerne.

Kina er Australiens største eksportmarked, og det kan derfor mærkes, når eksporten falder. I forvejen er de to lande i et politisk slagsmål, idet Australiens premierminister har krævet en uafhængig undersøgelse af Kinas håndtering af corona-udbruddet, hvorefter Kina pålagde importafgifter på 80 pct. på byg fra Australien. Kina afviser, at afgiften skulle have noget at gøre med premierministerens krav.

Paul Mumford, der er præsident for sammenslutningen United Dairyfarmers of Victory, arbejder på at finde en løsning med kreditorerne, så ODFA kan overleve.

“Det er måske en niche mikro-forretning i det store billede i Australien, men hvis vi begynder at tabe… disse nichemarkeder har en stor indflydelse på strukturen (i samfundet, red.),” siger han til ABC News.

ODFA er 100 pct. ejet af 40 familieejede økologiske mælkeproduktioner i Australien og står bag smørproduktet True Organic og leverer mælk til FiveAM Yoghurt, Lemnos og Pure Organic Milk.

Flere artikler fra samme sektion

Vallekilde Højskole vinder Køkkenprisen

Eleverne på Vallekilde Højskole bliver forkælet med økologiske fødevarer, og det dedikerede arbejde med de Ø-mærkede råvarer bliver belønnet med Køkkenprisen 2020.

30-09-2020 3 minutter Foodservice,   Det Økologiske Spisemærke

Fødevarebranchen vil halvere madspild

På Danmarks første nationale madspildsdag proklamerede flere af landets førende fødevareproducenter via aftalen ”Danmark mod Madspild”, at de forpligter sig til at skære 50 pct. af deres samlede madspild.

30-09-2020 2 minutter Madspild

Rømer Vegan lancerer 40 veganske produkter i samarbejde med Coop

Efter lang tids produktudvikling er Rømer-familien nu klar til at lancere en større satsning på veganske fødevarer.

25-09-2020 2 minutter Plantebaserede fødevarer