Restaurationsbranchen i opråb til politikere: Grøn omstilling kræver økologi og klimakrav

Mere økologi, klimakrav til indkøb og efteruddannelse af køkkenpersonale.

Det er blot nogle af de forslag, som ni aktører fra fødevarebranchen er kommet med til politikerne inden forhandlingerne om en klimahandlingsplan for fødevaresektoren og evt. en grøn genopretningsplan efter corona-udbruddet. 

Mere konkret lyder en række af forslagene:

• Flere plantebaserede måltider og mindst 60 pct. økologi i alle offentlige køkkener stigende til 90 pct. i 2030.

• Genetablering af omlægninspuljen. 50 mio. kr. årligt til at udbrede kendskabet til Det Økologiske Spisemærke og understøtte uddannelse af madprofessionelle i køkkenerne.

• Bedre redskaber for klimaberegninger i køkkener og en videreudvikling af Det Økologiske Spisemærke, så de også dokumenterer køkkeners klimaaftryk fra fødevareindkøb.

• Indkøbsaftaler i kommuner og regioner skal forbedres med styrkede klimakrav.

• Bæredygtighedsundervisning på Danmarks fødevareuddannelser.

• Udbredelse af den danske politik på området til udlandet.

"Der er tale om en solid velfærdsløsning, hvor kloge hoveder og hænder i de offentlige køkkener skaber bedre, borgernær sundhed og service og samtidig løser vigtige bæredygtighedsudfordringer – endda inden for samme budget. Midler til den økologiske merpris er fundet via mindre madspild og et mindre forbrug af kød. Vores børn, ældre, syge og alle os andre får mere for samme penge," skriver de i et debatindlæg i Politiken, hvori de præsenterer forslagene.

De ni aktører er Kost & Ernæringsforbundet, Økologisk Landsforening, Horesta, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Hotel- og Restaurantskolen, Dansk Vegetarisk Forening, konsulent Paul Holmbeck fra Holmbeck EcoConsult, Changing Food og Plantebranchen.

Politikere ønsker en pulje

Søren Egge Rasmussen, der er fødevareordfører for Enhedslisten, bakker i høj grad op om forslagene. Noget af det vigtigste for ham er at få genetableret den millionpulje, der tidligere har sikret efteruddannelse af køkkenpersonale i forbindelse med en økologisk omlægning.

"Det er umådeligt vigtigt, at der er midler, så køkkenpersonalet kan blive efteruddannet. Der har tidligere været rigtig god  kurser og videndeling mellem køkkenerne, der laver mere mad fra bunden baseret på sæsonens råvarer. Det har også ført til lavere sygefravær i de køkkener, og det har på mange måder været en succes," siger Søren Egge Rasmussen, med henvisning til de undersøgelser der viser, at sygefraværet falder i professionelle køkkener, som har gennemgået en økologisk omlægning.

Han hæfter sig ved, at det faktisk er køkkenbranchen selv, der ønsker, at omstillingen går i denne retning, og ikke noget, som andre vil påtvinge den.

Også SF ser positivt på forslagene, særligt hensigten om mindre kød og mere økologi, lyder det fra partiets fødevareordfører, Carl Valentin.

"Det er oplagt at fremme en klimavenlig kost via de initiativer, som fødevare- og landbrugsbranchen er kommet med i forbindelse med klimaplanen. I SF er vi i den forbindelse særligt optagede af, hvad vi kan gøre med hensyn til maden i de offentlige køkkener," skriver han i en mail til Økologisk Nu.

Han fortæller, at SF i forbindelse med de kommende forhandlinger vil foreslå at etablere en pilotordning med støtte på 30 mio. kr. årligt over fire år til at omlægge de offentlige køkkener til mere økologi og plantebaseret kost. Derudover ønsker partiet et officielt mål om, at klimaaftrykket fra måltider i de offentlige køkkener skal være reduceret med mindst 25 pct. i 2025.

Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, svarer, at Venstre gerne vil sikre øget fokus på og arbejde med bæredygtighed i undervisningen på fødevareområdet og styrke dokumentationen for klimaeffekten af fødevarer.

Partiet ønsker desuden at øge markedsføringen og promoveringen af danske fødevarer i udlandet, hvor der er stor efterspørgsel, og vil holde nøje øje med nye forbrugertrends.

Nye Borgerlige er imod

Nye Borgerlige vil dog ikke støtte nogen af forslagene, fortæller partiets fødevareordfører, Peter Seier Christensen.

"Vi mener ikke, at økologi specifikt skal understøttes fra offentlig side. Økologi må klare sig på kommercielle forhold på lige fod med konventionelt fremstillede fødevarer," skriver han i en mail.

Heller ikke forslagene, som omhandler andet end økologi, eksempelvis klimakrav i offentlige indkøb, får partiets opbakning.

"Køkkenerne skal servere den mad, borgerne ønsker, i forhold til den økonomi som er tilstede. Det skal ikke være underlagt klimakrav," skriver Peter Seier Christensen.

Han mener, at der er en modsætning mellem ønsket om mere økologi og styrkede krav om at sænke CO₂-aftrykket, da økologisk fremstillede fødevarer ifølge ham bidrager til øget CO₂-udledning sammenlignet med konventionelt producerede fødevarer.

Forskningen på området viser dog et noget mere broget billede og giver altså ikke noget entydigt svar på, om økologi er mere eller mindre klimabelastende end konventionel produktion.