Annonce

Annonce

Salg af krumme agurker og ukurente tomater er blot et af mange initiativer, som allerede er med til at begrænse det madspild, som flere af landets største fødevareproducenter nu forpligter sig til at halvere.

Fødevarebranchen vil halvere madspild

På Danmarks første nationale madspildsdag proklamerede flere af landets førende fødevareproducenter via aftalen ”Danmark mod Madspild”, at de forpligter sig til at skære 50 pct. af deres samlede madspild.

Flere af Danmarks største fødevarevirksomheder er klar til at gå foran for at nedbringe madspildet. Det står klart efter Danmarks første nationale madspildsdag, d. 29. september, hvor en lang række virksomheder i fødevarebranchen skrev under på at måle deres madspild og præsenterede en ambition om at halvere det inden 2030. Det er i tråd med FN’s verdensmål nummer 12 om 50 procents global reduktion.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) kalder aftalen et seriøst tiltag, der kan erstatte formelle krav om reduktionsmål.  

"Madspildet i Danmark skal ned. Det belaster klimaet og miljøet helt unødigt, når vi bruger ressourcer på fødevarer, der ender i skraldespanden. Derfor er det rigtig vigtigt, at erhvervet nu går seriøst ind på denne dagsorden. Det er et sikkert skridt i den rette retning, at nogle af de helt store spillere fra branchen skriver under," siger fødevareminister Mogens Jensen.

I Danmark ender omtrent 700.000 tons mad i skraldespanden hvert år, og to tredjedele stammer samlet set fra forskellige led i fødevarebranchen. 

Det resterende madspild stammer fra de danske hjem.

"Hvis alle i verden levede som os danskere, havde vi brug for knapt fire jordkloder. Det går bare ikke. Vi skal gøre noget ved vores klimabelastning, og her kommer vi simpelthen ikke udenom, at vi alle sammen hver især skal skrue ned for vores madspild. Det er godt for miljøet og klimaet - og ikke mindst privatøkonomien," siger Mogens Jensen.

Danmark Mod Madspild

  • Aftalen ”Danmark Mod Madspild” drives af Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab - ONE\THIRD.

  • Tænketanken er etableret som en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet med det formål at styrke samarbejde mellem fødevarekædens værdikædeled, så flest mulige aktører involveres i arbejdet med at forebygge madspild og fødevaretab.

  • Blandt underskriverne er blandt andre: Hørkram Foodservice A/S, Salling Group, COOP, nemlig.com, ALDI, Dagrofa, Meyers Madhus, Alfred Pedersen & Søn, Carlsberg, Carletti A/S, Stryhns A/S, Peter Larsen Kaffe, Nestlé Danmark, Jespers Torvekøkken, Kohberg Bakery Group A/S, ORKLA, Naturmælk, Arla, MCDonalds, Månsson, Danish Crown, Aarstiderne, Randers Hospital, Appetize+, Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler, Kokkenes Køkken.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise