Annonce

Annonce

Konference om plantebaseret kosts bidrag til CO2-reduktioner i landbruget. Talspersoner sidder ved et langbord foran publikum

Industrien for plantebaserede fødevarer er efterhånden blevet så stor, at producenterne sidste år stiftede brancheforeningen Plantebranchen. Foreningen afholdt tidligere på året en konference om plantebaseret kosts bidrag til CO2-reduktioner. Ifølge en ny forbrugerundersøgelse bør producenterne arbejde med smagen, konsistensen og variationen af deres produkter. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Forbrugere synes ikke, at plantebaserede fødevarer smager godt nok

En ny analyse viser, at forbrugerne ønsker en bedre smag og konsistens i plantebaserede erstatningsprodukter, og at udvalget er for lille.

Forbrugerne er hverken tilfredse med udvalget og smagen af plantebaserede fødevarer, der skal erstatte de sædvanlige animalske produkter.

Det viser en ny forbrugeranalyse udarbejdet af Teknologisk Institut for Danish Food Innovation. Her svarer næsten 80 pct. af de 268 deltagere, at de har oplevet plantebaserede produkter, der ikke lever op til deres forventning - hovedsageligt på grund af smagen og konsistensen.

Samtidig svarer næsten 70 pct., at de ønsker at reducere deres kødforbrug, men at vaner, mangel på inspiration og smag er de vigtigste årsager til, at det ikke er sket endnu.

"Forbrugerne i denne analyse efterspørger mere variation i de plantebaserede produkter og produkter med forbedret smag og konsistens. Det er derfor nødvendigt at tænke i andre baner og lancere bedre produkter eller helt nye kategorier af plantebaserede produkter. Her kan videndeling og samarbejdsprojekter i innovationsnetværk være et vigtigt værktøj," siger Innovation Manager Helle Vedel Friis, Danish Food Innovation, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen anbefaler derfor, at producenterne arbejder både med råvarer, forarbejdningsmetoder og helt nye måltidsløsninger, hvis man vil nå gruppen af folk, som primært spiser kød. 

"Skal man nå den gruppe, skal der nye produkter til. Forbrugernes motivation for ikke at spise kød eller at spise mindre kød er i denne undersøgelse hovedsageligt baseret på hensyn til miljø/klima, sundhed og dyrevelfærd. Derudover nævnes også etik og pris. Derfor er det vigtigt, at der tages hensyn til disse faktorer i udviklingen af nye produkter og måltidsløsninger," siger centerchef Anne Louise Dannesboe Nielsen, Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut og Danish Food Innovation peger konkret på tre områder, som industrien kan fokusere på for at gøre produkterne bedre:

  • Køderstatningsprodukter. Forbrugerne efterspørger mere convenience, færdigretter og food-on-the-go samt bedre smag og konsistens. 

  • Et bredere udvalg indenfor alternativer til de klassiske mejeriprodukter som ost, yoghurt, fløde og creme fraiche. Smagsoplevelsen skal tættere på de gængse produkter. 

  • Flere produkter indenfor nye kategorier som fisk og æg. Markedet drives i dag af køderstatninger og plantedrik, men dette er områder, som rører på sig i udlandet.

Flere artikler fra samme sektion

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise

De professionelle køkkener tankede grøn inspiration på Foodexpo

Jagten på grønne proteiner var et vigtigt tema i ’Naturens Spisekammer’ på Foodexpo.

19-03-2024 7 minutter Messer,   Plantebaserede fødevarer