Annonce

Annonce

Jim Jensen næstformand i Fødevareforbundet NNF står foran foreningens logo

Jim Jensen, næstformand i NNF, opfordrer fødevarearbejdere til at passe godt på hinanden og huske den gode hygiejne i denne tid. Foto: Rune Evensen

Forbund i appel til fødevarearbejdere: Pas på - vi har brug for jer

Fødevareforbundet NNF opfordrer folk i fødevareindustrien til at være varsomme i denne tid, da de er vigtige for fødevareforsyningen.

Lukningen af mange arbejdspladser betyder ikke, at alle danskere arbejder hjemme. En gruppe af dem, der er nødt til at møde ind på arbejde uden for hjemmet, er ansatte i fødevarebranchen.

Derfor lyder der både en tak og opfordring fra Fødevareforbundet NNF til de mange tusinde ansatte.

"For tænk, hvad der ville ske med de køer, der ikke ville blive malket? Eller med grisenes dyrevelfærd, hvis de bare voksede sig større og større, indtil der ikke længere var plads til dem i staldene? Tænk på alle de fødevarer, vi skulle klare os uden: mælk, brød og kød! Ja, hvis fødevarearbejderne ikke gik på arbejde, så ville der måske ligefrem opstå reel grund til hamstring? Vi har hårdt brug for deres indsats," skriver næstformand Jim Jensen i et åbent brev på forbundets hjemmeside.

Det er et fælles ansvar, at vi passer på os selv og hinanden.

— Jim Jensen, næstformand i Fødevareforbundet NNF

Han erkender, at det kan være svært altid at holde afstand og grupperne små på industriarbejdspladser og minder derfor medarbejderne om at vaske hænder og bruge håndsprit.

"Det er gode vaner, som heldigvis ikke er uvante eller nye i fødevarebranchen. Det nye er nok snarere, at I ikke blot skal holde en god håndhygiejne på arbejdspladsen, men i den grad også, når I vender hjem til jeres familie. I skal gøre alt for at undgå at blive smittet - og I skal passe på ikke at bringe eventuel smitte med hjem eller videre til andre."

Jim Jensen minder også de øvrige danskere om, at de kan være med til at forkorte krisen og mindske risikoen for, at fødevarearbejderne og andre i samfundet bliver ramt af coronavirus.

"Hvis alle, der er hjemme i disse dage, sørger for at holde en god håndhygiejne, når de er ude blandt andre, så mindsker vi risikoen for, at smitten spreder sig - og dermed mindsker vi også risikoen for, at den rammer fødevarearbejderne," skriver han og slutter:

"Det er et fælles ansvar, at vi passer på os selv og hinanden."

Læs brevet i sin fulde længde her.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel