Annonce

Annonce

.

Gratis seminar - Fremtidens kød

Hvordan ser fremtidens kødproduktion ud i en verden med stadig større forbrugerkrav til både kvalitet, dyrevelfærd og bæredygtighed? Økologisk Landsforening inviterer til seminar hos Comwell i Aarhus den 24. oktober om bedre afsætning af okse- og lammekød.

Økologisk Landsforening inviterer landmænd, grossister, slagtere og madprofessionelle til et fælles seminar om bedre kødkvalitet, samarbejder og forbrugerkrav. 

Her har man som deltager muligheden for at diskutere og sætte retning for fremtidens kødproduktion sammen med repræsentanter fra hele værdikæden af kødproducenter, slagtere, grossister og professionelle køkkener. 

Der vil være fokus på øget kødkvalitet og på mérværdier som økologi, bæredygtighed, klimapåvirkning og dyrevelfærd.

Tre temaer

Seminaret er delt op i tre temaer og workshops.

  • Styrket samarbejdet mellem producenter, slagterier og kunder

  • Prissætning af etiske mérværdier for okse- og lammekød

  • Bevidste valg hos forbrugerne

Blandt oplægsholdere og workshop-værter er Emma Holz, Research Institute of Sweden, Jenny Elsmark, Svensk Kött, Margrethe Therkildsen, Aarhus Universitet, Anders Karlsson, Sveriges lantbruktsuniversitet samt Torben Blok og Rikke Grønning fra Økologisk Landsforenings Foodservice-team.

Tid og sted

Seminaret finder sted onsdag den 24. oktober på Comwell, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus, fra 9.30 – 17.30.

Program

10.00 – 12.00 - Tema 1 med workshop: Nye prissætningsstrategier for okse og lammekød
13.30 – 15.30 - Tema 2 med workshop: Hvordan styrker vi samarbejdet mellem producenter, slagterier, grossister og kunder?
16.00 – 17.30 - Tema 3: Bevidste valg hos forbrugeren og aftageren

Pris og tilmelding

Seminaret er åbent for alle, og det er gratis at deltage. Tilmelding senest 15. oktober på okologi.dk/landmand, hvor du også finder detaljeret program.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise