Annonce

Annonce

Bakker med frisk frugt og grønt står foran en pristavle. I baggrunden ses det røde Ø-mærke.

Økologisk Landsforening tilbyder et kursus i salg og markedsføring af frugt og grønt for økologer. Foto: Økologisk Landsforening

Grøntsagskursus: Salg og markedsføring af økologisk grønt

Tag med på Økologisk Landsforenings kursus i markedsføring og direkte salg af øko-grønt og frugt d. 22. november på Sjælland.

Salget af økologisk frugt og grønt er på få år fordoblet, og det er den varegruppe, Danmark importerer allermest. 

Derfor er der plads til, at endnu flere kan producere og sælge økologisk grønt i Danmark. Direkte salg i egen gårdbutik eller til lokale handlende og restauranter er en oplagt mulighed, hvis man er grøntsagsproducent i mindre skala og/eller med et bredt sortiment - men varerne sælger ikke sig selv. 

Den 22. november afholder Økologisk Landsforening derfor et kursus i markedsføring og afsætning, som er målrettet frugt- og grøntsagsproducenter med direkte salg. Kurset foregår på Stensbølgaard ved Kirke Hyllinge, hvor ejerne i mange år har drevet økologisk gårdbutik. 

På kurset bliver du opdateret på markedet og de økologiske kunder, og du får værktøjer til at udvikle forretningsideer og produkter og til at indrette din forretning. Kurset veksler mellem oplæg og workshops om konkrete opgaver. 

For yderligere information kan du kontakte foreningens projektkoordinator Julie Rohde, jur@okologi.dk.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel