Annonce

Annonce

Annonce

Henrik Biilmann fra Friland portræt

Henrik Biilmann mener, at Økologisk Landsforening bør fokusere mere på de store virksomheder, som for alvor flytter nogle mængder på det økologiske marked. Foto: Jakob Brandt Foto: Jakob Brandt

Henrik Biilmann: ØL bruger for meget tid på gårdbutikker

Som formand for Virksomhedsudvalget i Økologisk Landsforening har Henrik Biilmann kæmpet for at øge foreningens kommercielle fokus.

Med udgangen af januar forlod Henrik Biilmann posten som direktør for Friland. Dermed sagde han også farvel til det faglige arbejde i ØL, og skulle han give en afskedsgave til foreningen, kunne det måske være et par ’kommercielle briller’ eller et Ø-mærke uden en fælles overbygning.

Begge gaver refererer til sager, hvor han og ØL har lagt arm om linjen, og hvor han oplever, at foreningen har lyttet til virksomhedernes stemme.

Michael Langberg advarer mod at polarisere økologien
Michael Langberg advarer mod at polarisere økologien. Foto: Jakob Brandt

Efter syv år i spidsen for landets suverænt største producent af økologisk kød, skiftede Henrik Biilmann i starten af måneden til jobbet som adm. direktør for VikingGenetics, hvor han i stedet for møre øko-bøffer fremover skal sælge tyresæd.

Jobskiftet markerede samtidig et farvel til det politiske arbejde i Økologisk Landsforening. Et arbejde, som han tillægger stor betydning, da virksomhederne via det faglige arbejde har mulighed for at bidrage aktivt til at forme de bedst mulige rammer for de danske virksomheder, som producerer og forhandler økologiske fødevarer.

»Jeg har været glad for arbejdet i udvalget. Det giver et godt netværk, og det har givet mig mulighed for at påvirke den politiske linje i Økologisk Landsforening,« siger Henrik Biilmann.

Gårdbutikkerne fylder for meget

Men han lægger ikke skjul på, at virksomhederne ikke altid har været helt enige i den kurs, der blev udstukket i Økologiens Hus i Åbyhøj.

Af samme grund tillægger han det stor værdi, at foreningens mere ideologiske holdninger løbende krydser klinge med holdningerne hos de forædlingsvirksomheder, som arbejder med økologien til daglig.

Der, hvor vi har haft de tungeste kampe, har det handlet om at få de rigtige kommercielle briller på i forhold til foreningens projekter.

— Henrik Biilmann

Der er på ingen måde tale om, at han smækker med døren, men han tror, at foreningen kan få endnu større udbytte af sine mangeartede aktiviteter ved at skærpe det kommercielle fokus.

»Der bliver for eksempel brugt megen tid på gårdbutikker, men de rykker ikke noget som helst i forhold til markedet eller Økologisk Landsforenings ambition om at nå op på 30 pct. økologi i 2030,« siger Henrik Biilmann.

Fokuser på det, der flytter mest

»Der, hvor vi har haft de tungeste kampe, har det handlet om at få de rigtige kommercielle briller på i forhold til foreningens projekter. Jeg synes, at det er vigtigt, at ØL fokuserer på de forhold, der reelt betyder noget for udviklingen af økologien,« siger den forhenværende Friland-direktør.

Han kritiserer ØL for i nogle tilfælde at gå efter lidt for små ting og mener, at foreningen med fordel kunne koncentrere flere kræfter om at skabe de bedst mulige rammer for landets vigtigste økologiske lokomotiver.

Langt de fleste af vores projekter er rettet mod det kommercielle massemarked, og det er i virkeligheden kun nogle få projekter, som handler om gårdbutikker og direkte salg.

— Michael Langberg, markedschef i ØL

»Mange af foreningens projekter er meget nicheprægede, og jeg synes, at man lidt glemmer at give anerkendelse til store selskaber som Arla, Thise og Friland. For hvor var økologien henne, hvis de tre ikke havde været der?«, spørger han retorisk.

Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening, er den første til at anerkende den store betydning, som Arla og Friland m.fl. har haft for udbredelsen af de økologiske fødevarer, men han kan ikke genkende billedet af, at ØL fokuserer for meget på de små virksomheder.

»Langt de fleste af vores projekter er rettet mod det kommercielle massemarked, og det er i virkeligheden kun nogle få projekter, som handler om gårdbutikker og direkte salg,« siger han.

Bedre økologi øger salget

Michael Langberg beskriver det som en velkendt udfordring, at foreningens medlemsskare favner alt fra små mikrolandbrug til multinationale selskaber, der opererer på det globale marked, og dermed har de helt andre udfordringer end økologen, som sælger grøntsager og kød til privatpersoner fra gården, men markedschefen advarer mod at polarisere økologien.

Samtidig medgiver han gerne, at det ikke bliver salget i landets gårdbutikker, som skal løfte det økologiske salg i Danmark til en markedsandel på 30 pct. i 2030, som er foreningens erklærede mål:

»Vi ved godt, at de små landbrug og gårdbutikkerne ikke bliver den bærende drivkraft i den udvikling, men de har de gode historier, og vi skal huske på, at bedre økologi er med til at bane vejen for mere økologi,« siger Michael Langberg med adresse til den innovation, som sker i regi af landets gårdbutikker og de små gårdbaserede forarbejdningsvirksomheder.

Henrik Biilmann er enig i, at det naturligvis har en værdi for fortællingen om den økologiske produktionsform, når ØL stimulerer vækstlaget af små idealistiske initiativer i den økologiske underskov.

Samtidig ved han også, at projektporteføljen i ØL i høj grad bliver dikteret af, hvad det reelt er muligt at få støttekroner til.

»Derfor kunne en del af løsningen måske være at arbejde for, at bevillingsgiverne ændre på kriterierne for at få støtte til økologiprojekter,« siger han.

Alle skal ikke gå den samme vej

Selv om Henrik Biilmann grundlæggende er af den holdning, at står man stille, bliver man overhalet, gik han forrest, da et enigt virksomhedsudvalg forsøgte at punktere enhver tanke om at etablere en økologisk mærkningsordning med flere kvalitetsniveauer.

»Jeg er lodret uenig i påstanden om, at økologien er låst med det nuværende Ø-mærke. Vi skal lade være med at stirre os blinde på, at alle skal lave det samme. Ø-mærket skal danne fundamentet, og så skal vi give plads til, at de enkelte producenter kan udvikle sig i hver sin retning,« siger Henrik Biilmann.

Han nævner Poppelgrisen fra Hestbjerg og Ad libitum mælk fra Thise Mejeri som gode eksempler på branchens innovationskraft.

»Det er fint, at ØL udbyder et koncept, der hedder ØkologiLøft, men jeg mener ikke, at det skal være en del af Ø-mærket. Det skal udvikle sig i EU-regi,« siger han, da Økologisk.nu interviewer ham i forbindelse med hans beslutning om at forlade Friland for at blive adm. direktør i VikingGenetics.

»Vi skal huske at værne om Ø-mærket. Det er i særklasse verdens bedste økologimærke. Det giver store fordele, når vi er ude i verden, og det vil være så trist, hvis vi ender i tyske tilstande, men det har været vanskeligt at få banket de sidste søm i den kiste,« erkender han i et år, hvor hele den økologiske branche fejrer 30-året for etableringen af det røde Ø.

Henrik Biilmann behøver blot at besøge Frilands tyske datterselskab i Kiel for at blive mindet om, hvor kaotisk det kan være at operere på et marked, der er domineret af flere private økologi-mærker, der bygger på hver sit regelsæt.

Friland bruger således ifølge Henrik Biilmann 16-17 forskellige private certificeringsordninger i Tyskland, hvilket efter hans vurdering gør det mere eller mindre umuligt for forbrugerne at gennemskue, hvad de får, når de køber økologiske varer.

God, bedre, bedst - projektet

Michael Langberg er enig i, at Ø-mærket har givet en unik ramme for udviklingen af dansk økologi. Han oplyser i den forbindelse, at ØL betragter det som en vigtig rolle at guide de økologiske producenter i deres arbejde med at dreje sortimentet i retning af økologi version 3.0. Det skal ske ved at gøre dem mere bevidste om, hvilke knapper de kan skrue på for at tilføre de økologiske produkter flere kvalitetsdimensioner.

»For at få adgang til markedet, skal de nye virksomheder, som bliver etableret i dag, være født til at arbejde med bæredygtighed. Det kan handle om bedre dyrevelfærd, øget biodiversitet og lavere CO2-udslip, og via ’God, bedre, bedst—projektet’ giver vi producenterne en rygrad, som de kan støtte sig til,« siger Michael Langberg.

Flere artikler fra samme sektion

Corona sætter prop i økologisk saftproduktion i Sønderjylland

Corona-krisen har drænet kassen i Søgaard Saft i Tønder, og nu har den lille saftproducent fyret de ansatte efter kun 10 måneders drift.

03-04-2020 2 minutter Corona

Midt i corona-krisen: Inspiration fra isbilen vender fyringer til hyringer

En god idé har ført til, at et økologiske landbrug med tilhørende restauranter i USA har genansat flere af de medarbejdere, som blev fyret, da coronavirus ramte.

01-04-2020 3 minutter Udland,   Corona

Madspildsbutikkerne har aldrig haft mere travlt

Siden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, er omsætningen i Wefoods tre københavnske butikker øget med 40 pct.

01-04-2020 3 minutter Corona,   Madspild