Annonce

Annonce

Kunder handler i et supermarked i Holland

De hollandske forbrugere er tilbageholdende med at lægge økologiske varer i deres indkøbskurv. Øko-andelen er blot på 3,21 pct. Foto: Bert Knottenbeld/flickr/CC BY-SA-2.0

Nederlandske økologer beder regeringen om hjælp

Økologisalget i Nederlandene går så trægt, at producenterne nu beder om hjælp - ellers kan landet ikke leve op til EU's økologimålsætning, advarer de.

Salget af økologi i Nederlandene står i stampe. I 2019 udgjorde økologi 3,21 pct. af detailhandlens samlede omsætning på 40 mia. euro, hvilket er blot 0,02 procentpoint højere end året før.

På baggrund af de beskedne salgstal beder økologisektoren nu regeringen om en hjælpende hånd - ellers bliver det svært, hvis ikke umuligt, for landet at bidrage til EU's økologimålsætning i 2030. Det skriver dutchnews.nl på baggrund af det nederlandske medie NOS.

"Vi kan ikke imødekomme EU's mål på denne måde. Vi skal have en markedsandel på 25 pct. i 2030, og der er behov for at gøre mere for at opnå det," siger Michaël Wilde, direktør for økologiorganisationen Bionext, til NOS ifølge dutchnews.nl.

Branchen har derfor afleveret 10 forslag til landbrugsminister Carola Schouten, heraf lyder bl.a. et forslag om at fjerne momsen (9 pct.) på økologi og iværksætte en kampagne om fordelene ved økologiske fødevarer.

I maj meldte Europa-Kommissionen ud, at den har en målsætning om, at 25 pct. af landbruget skal være drevet økologisk, da det ifølge kommissionen vil gavne biodiversiteten. Tallet er imidlertid et gennemsnit, og derfor kan EU godt opfylde sin målsætning, selvom et eller flere lande har en mindre andel af økologisk produktion.

P.t. fylder økologien knap 8 pct. af landbrugsarealet, men EU vil afsætte midler til at stimulere efterspørgslen på økologiske varer.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise