Annonce

Annonce

Ægteparret Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaard står med fødevarer på et bord.

Ægteparret Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaard åbnede den første madsamling i Danmark og er kede af, at konceptet nu er lukket. Foto: Jakob Brandt

"I vores øjne er det et fantastisk koncept, som havde fortjent en bedre skæbne"

Både værterne og deres leverandører ærgrer sig over, at indkøbskonceptet med madsamlinger lukker i Danmark.

”Vi er rigtig kede af det - i vores øjne er det et fantastisk koncept, som havde fortjent en bedre skæbne,” skriver ægteparret Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaard i en besked til medlemmerne af Vordingborg Madsamling. 

Parret åbnede i januar 2017 landets første madsamling og har siden åbnet yderligere en madsamling i Næstved, og de ærgrer sig over, at de nu er tvunget til at lukke netværket af lokale producenter og forbrugere. Konceptet, der er udbredt i Frankrig, tilbyder varer fra lokale gårdbutikker og små forarbejdsningsvirksomheder solgt på markeder.

"Jeg er uddannet kok og har altid arbejdet meget med lokale produkter, så jeg er ked af, at madsamling ikke kunne overleve," siger Jesper Brinkløv. 

Vi knækkede ikke koden 

Erfaringerne fra knap to års drift viser, at madsamlingerne typisk kørte bedst i landets mindre byer, og Jesper Brinkløv håber, at flere af de etablerede netværk finder alternative måder at køre videre på, så kunderne fortsat kan finde de lokale varer, uden at de skal opsøge hver enkelt producent. 

"Desværre knækkede vi ikke koden. Vi har brugt en masse tid på vores madsamlinger, og jeg forstår ikke, at danskerne ikke ville det, men vi havde godt luret lukningen," erkender Jesper Brinkløv. 

Efter en forrygende start med 100 ugentlige kunder i Vordingborg var antallet skrumpet ind til 20 kunder, og omsætningen var ifølge Jesper blevet så lav, at det ikke gav megen mening at fortsætte for hverken Madsamling Danmark eller værterne. 

På jagt efter nye kunder 

Lukningen af Madsamling kom derimod som en overraskelse for Jacob Jørgensen, der driver det socialøkonomiske landbrug Lammehave Økologi på Falster, der har leveret svine- og lammekød, mel, kerner og grønt til Vordingborg Madsamling siden første åbningsdag. 

"Jeg har altid haft et godt salg, og det var dejligt på forhånd at vide, hvad man havde solgt, og jeg kommer især til at savne den tætte kontakt til kunderne," siger den falstringske økolog. 

I år har han øget grøntsagsarealet med to en halv gang for at have nok grøntsager til madsamlingskunderne. 

"Nu skal jeg ud at finde nye kunder, og jeg kommer nok til at gå lidt ned i pris," siger Jacob Jørgensen, som dyrker 15 forskellige slags grøntsager.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise