Annonce

Annonce

Billede af ingredienser i kombucha

Det var rigtigt hårdt at se vores forretningsgrundlag blive fjernet fra den ene dag til den anden, oplyser Benkjær Limbach fra Københavns Kombucha, som gik fra en fyldt ordrebog til et fald i omsætningen på 60 pct., da coronaen kom til landet. Foto: Københavns Kombucha

Irma giver en hånd til de små fødevareproducenter

Under mottoet: Tænk småt lancerer Irma-kædens 69 butikker torsdag en stribe pakker, der indeholder varer fra små lokale specialproducenter, som i lang tid har været afskåret fra deres normale salgskanaler på grund af corona.

Fra torsdag sætter Irmas 69 butikker en række både nye og velkendte specialvarer på hylderne fra nogle af landets små fødevareproducenter, som er kommet i klemme i  coronakrisen.

Mens genåbningen af Danmark har skabt en spirende optimisme i samfundet, er der stadig mange fødevareproducenter, som er hårdt udfordret af den modvind, som coronakrisen har medført. Mange af dem har lang vej endnu i forhold til at indhente det forsømte, og det er de firmaer, som Irma nu rækker hånden frem til.

”Vi ved, at mange iværksættere og ildsjæle inden for fødevarebranchen fortsat er rigtigt pressede, og selvom genåbning er på vej, kommer det til at tage et stykke tid for de små lokale producenter at indhente det tabte. Med det nye initiativ går alt salg direkte til producenterne, og vi håber, at det kan bidrage til at holde gang i forretningen, så vi også på den anden side af krisen har leverandører, der producerer innovative kvalitetsvarer og er med til at udvikle vores fødevarekultur,” siger direktør for Irma, Søren Steffensen.

Irma har derfor udviklet seks nye hjælpepakker med specialprodukter, som forbrugere kan købe og dermed støtte flere små producenter. Det nye initiativ er en del af Irmas ambition om at få endnu flere innovative madiværksætterede til at lykkes ved at give dem direkte adgang til forbrugerne.

Ved at tilbyde kunderne pakker med varer fra små producenter, håber Irma at bidrage til at holde liv i flere af de producenter, som er udfordret af corona-krisen

En af de små producenter, som oplevede, at deres forretningsgrundlag blev fjernet, er København Kombucha, der har udviklet et prisvindende alternativ til vine og champagner.

”Da Coronakrisen fejede ind over Danmark, stoppede festlighederne pludselig – og vores salg og humør styrtdykkede. Vi mistede fra den ene dag til den anden 60 procent af vores forventede omsætning, og det betød, at vi var nødt til at tænke i nye måder at afsætte vores varer på. Det har derfor været helt fantastisk at se, hvordan forbrugernes interesse for vores kombucha via andre salgskanaler er steget i den her tid,” siger Louise Benkjær Limbach fra virksomheden.

Flere artikler fra samme sektion

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise

De professionelle køkkener tankede grøn inspiration på Foodexpo

Jagten på grønne proteiner var et vigtigt tema i ’Naturens Spisekammer’ på Foodexpo.

19-03-2024 7 minutter Messer,   Plantebaserede fødevarer