Annonce

Annonce

Nettos klimamærkning får kunderne til at handle mere klimavenligt, viser erfaringerne fra det første halve år, hvor udvalgte butikker har skiltet med 'klimasky'.

Klimasky ændrer kundernes adfærd i Netto

Netto’s klimamærkning giver kunder lyst til at handle mere klimavenligt, og det går bl.a. ud over salget af kød, pålæg og avokado.

Kunderne i udvalgte Netto-butikker er i løbet af det seneste halve år stødt på en lille, diskret lyseblå sky, når de har stået og overvejet råvareindkøbet til aftensmaden foran køledisken eller ledt efter indholdet til børnenes madpakker i frugt og grønt-afdelingen.

Salgstallene tyder på, at klimamærkningen har haft en positiv effekt, oplyser Salling Group, som driver Netto-kæden, som er den dagligvarekæde i Danmark, der sælger mest økologi. Med afsæt i den ændrede adfærd vurderer Salling Group, at der bør være basis for at etablere en egentlig klimamærkning.

Interviews blandt Netto-kunder i de udvalgte butikker viser nemlig, at klima-skiltning er efterspurgt blandt forbrugerne. 86 pct. af kunderne mener, at klimamærkning er en god ide, og under 2 pct. føler, den er generende.

"Det har været meget interessant at følge, hvordan og i hvilket omfang klimamærkningen har påvirket kundernes indkøbsmønstre og adfærd. Med mærkningen har vi forsøgt at hjælpe kunderne med at navigere i den komplekse information om produkters klimaaftryk. Ultimativt har håbet været, at mærkningen kunne inspirere til at vælge et mere klimavenligt alternativ, end det man normalvis vælger," siger Michael Løve, direktør i Netto.

Det altoverskyggende formål med 'Skyen' har været at inspirere kunderne til at kigge mod mere klimavenlige alternativer, og det viser sig, at 18 pct. af de kunder, som lagde mærke til klimaskyen, efterfølgende ændrede valg af vare, oplyser Netto.

Generelt har kunderne stor lyst og motivation til at handle klimavenligt. Det gælder særligt indenfor kategorierne frugt og grønt, kød samt mejerivarer. Konkret er salget af avocado faldet med 5,5 pct., oksekød 4,1 pct., mens salget af skiveskåret pålæg har oplevet en nedgang på 6,3 pct. sammenlignet med landets øvrige Netto-butikker uden klimamærkning.

Erfaringerne fra testen bliver nu givet videre til politikere, kunder og den øvrige branche. I Netto og resten af Salling Group håber man, at det kan være et skridt mod en fælles klimamærkning på tværs af detailhandlen.

Men der er et stykke vej endnu, lyder det fra Michael Løve.

"Grundlæggende er der brug for at højne den datakvalitet, som ligger bag mærkningen. I sidste ende bør der være en national standard for, hvordan klimaaftrykket opgøres," siger han til Detailfolk.dk, om ambitionerne om at etablere en fælles klimamærkning, som bl.a. Økologisk Landsforening hidtil har været modstander af.

Flere artikler fra samme sektion

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise

De professionelle køkkener tankede grøn inspiration på Foodexpo

Jagten på grønne proteiner var et vigtigt tema i ’Naturens Spisekammer’ på Foodexpo.

19-03-2024 7 minutter Messer,   Plantebaserede fødevarer