Køerne og klimaet spiller hovedrollerne på Økodag

Landbruget står for ca. 20 pct. af den samlede drivhusgasudledning i Danmark og for at leve op til kravet om, at vi i Danmark er klimaneutrale i 2050, skal landbruget reducere udledningen væsentligt.

Af samme grund har Økologisk Landsforening (ØL) i år valgt at gøre klima til et undertema for det populære forbrugerevent, som sidste år trak tæt ved en kvart mio. mennesker ud på de økologiske landbrug.

Birgitte Nygaard, ØL's projektleder for Økodag, lægger ikke skjul på, at dagens højdepunkt stadig er at se de økologiske køer danse.

"Men landbruget har en stor udfordring, og når vi nu har så stor en platform, er det oplagt at benytte den til at fortælle forbrugerne om det store arbejde, som økologerne gør for at mindske klimabelastningen," siger Birgitte Nygaard.

I den forbindelse fremhæver hun sammenhængen mellem køerne og økologernes mange græsmarker, som fjerner store mængder CO₂fra luften og binder det som kulstof i jorden.

"På den måde har økologernes græs en meget stor betydning for klimaet, og Økodag handler netop om køer, græs, klima og dyrevelfærd," siger Birgitte Nygaard.

Hun håber, at dagens klimafokus vil bidrage til at gøre både landmændene og deres gæster mere opmærksomme på, hvad de selv kan gøre for at tackle den truende klimakrise.

Klimaet kalder på handling

Under overskriften: ’Klimaet kalder på handling’ lancerede ØL i efteråret 2018 en økologisk klimapolitik, hvor foreningen anerkendte, at landbruget har et medansvar for klimaændringerne og dermed også har ansvar for at bidrage med klimaløsninger.

Siden har ØL udviklet en model for klimaindsatsen i landbruget i form af ’Balanceret klimaregnskab’. Det skal fungere som et redskab, der kan motivere til at nedbringe gårdens klimapåvirkning, og ifølge ØL's klimakonsulent Mette Kronborg har de økologiske mælkeproducenter mange håndtag at dreje på.

"Der er ingen tvivl om, at landmændene skal gøre det bedre, og jeg oplever en stor interesse fra deres side for at arbejde med forskellige løsninger," siger Mette Kronborg.

Hun har lavet klimahandlingsplaner for 20 økologer, og hun oplever, at der er stor forskel på, hvad den enkelte landmand vælger at fokusere på i forsøget på at mindske gårdens klimaaftryk, og det er der ofte flere gode grunde til.

”Mange klimatiltag giver god mening på bundlinjen. Det gælder bl.a. energioptimering og brug af alternativ energi, men det er meget gårdspecifikt, hvad der giver den bedste effekt,” siger Mette Kronborg.

Klimalandmanden arbejder typisk med:

• Optimalt sædskifte

• Reduceret jordbearbejdning

• Frugtbar jord

• Binding af CO₂

• Konstant plantedække

• Forlængelse af den periode, hvor den enkelte ko giver mælk

Op til Økodag kan forbrugerne læse om de enkelte gårdes klimatiltag på Økodag.dk