Markedschef i ØL: Det kræver både pisk og gulerod at nå EU's økologi-mål

EU-Kommissionens mål for økologi er alt for højt og risikerer at ødelægge markedet for økologiske varer, mener Pekka Pesonen, der er generaldirektør i den største  europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogeca.

På en briefing af journalister kommenterede han ifølge AgriWatch EU-Kommissionens nye fødevarestrategi, Gård til Gaffel, og han vurderede i den forbindelse, at de mål kommissionen har fremsat for omlægningen til økologi, er for høje.

Blandt andet foreslår kommissionen, at 25 pct. af det samlede landbrugsareal skal bruges til økologisk produktion i 2030.

"25 pct-målet er alt for ambitiøst, og vi mener, der er en meget reel risiko for at ødelægge det økologiske marked," sagde Pekka Pesonnen ifølge mediet.

Markedschef i Økologisk Landsforening, Michael Langberg, forstår godt, at det for visse lande i EU, kan virke uoverskueligt og meget ambitiøst, når EU-Kommissionen sigter mod, at hver fjerede ha af landbrugsarealet skal være økologisk i 2030.

I dag udgør EU’s økologiske areal kun 7,7 pct. af landbrugsarealet, så der er tale om mere end en tredobling. Om det præcis lander på en tredobling af det økologiske areal i Europa, tør han ikke lægge hovedet på blokken for:

"Men bevægelsen mod meget mere økologi vil være entydig og ustoppelig," fastslår markedschefen.

Set fra et dansk perspektiv virker EU-målet nærmest uambitiøst.

"I Danmark ser vi ingen forhindringer i forhold til at nå de 25 pct., inden 2030. Men Danmark er også et foregangsland, så derfor arbejder Økologisk Landsforening på, at mindst 30 pct. af det danske landbrugsareal skal være omlagt til økologi i 2030," siger Michael Langberg.

Men han mener, at det er fuldt forståeligt, at ikke alle i dag – på europæisk plan - kan overskue det, der svarer til en tredobling af økologien i det næste årti, hvis man alene lader markedsudviklingen være drevet af udbuddet.

"Økologisk udbud og efterspørgsel har hidtil fulgtes ad for at sikre en bæredygtig økologisk forretningsmodel. Det princip skal vi stadig følge, men udviklingen skal samtidig hjælpes på vej af både pisk og gulerod fra myndigheds side," siger markedschefen.

Han forudser, at både landbrug og fødevareproduktion i de kommende år vil få nye incitamenter til at blive gradvist mere bæredygtige for at nå den nødvendige grønne omstilling af fødevareproduktionen.

"Alternativt vil man blive pålagt afgifter, der forhøjer deres priser og forringer deres konkurrenceevne i forhold til de økologiske varer, som vil blive præmieret for at være bæredygtige i forvejen," siger han.

Han understreger, at udsagnet om, at der ikke vil være tilstrækkelig økologisk efterspørgsel i 2030, er baseret på de prisforskelle, der kan observeres i dag.

"Det er vores forudsigelse, at disse prisforskelle vil blive mindre i det næste årti, fordi landmænd og virksomheder kommer til at betale for, hvor meget deres produktion belaster jorden, naturen, samfundet og klimaet. Derfor kommer der en øget efterspørgsel på økologi, som både vil være drevet af prissætningen og en generel tendens til at købe de mest bæredygtige varer," siger Michael Langberg.