Annonce

Kalv diger hos en ko.

Firstmoverne blandt de danske forbrugere er ifølge Kirsten Poulsen villige til at betale en høj pris for en mælk, hvor ko og kalv lever et liv, som er i tæt harmoni med dyrenes naturlige adfærd.

Opsang: Mejerierne bør skrue markant op for dyrevelfærden

Ifølge Kirsten Poulsen fra Firstmove er der kunder, som er villige til at betale det tredobbelte for en økologisk - og meget gerne biodynamisk - mælk, som sætter helt nye standarder for dyrevelfærden.

Som indehaver af virksomheden Firstmove har Kirsten Poulsen et indgående kendskab til, hvordan det danske fødevaremarked vil udvikle sig i de kommende år, og hun er ikke i tvivl.

Hvis det animalske landbrug har planer om, at det også i fremtiden vil fortsætte med at være en af de vigtigste proteinkilder til danskernes middagsbord, skal der skrues markant op for dyrevelfærden.

”Det er ikke nok bare at skrue lidt op for dyrevelfærden. Man kan ikke skrue nok op. Det handler bare om at galopere derudaf mod mest mulig dyrevelfærd,” siger Kirsten Poulsen.

Den vurdering bygger trendeksperten på svarene fra det korps af firstmovere, som danner hele baggrunden for, at Firstmove gennem mange år har været i stand til at forudse, hvilke kursændringer de førende fødevaretrends vil foretage i fremtiden.

Kirsten Poulsen løb panden mod en mur, da hun præsenterede danske mejerier for et mælkekoncept, hvor ko og kalv går sammen, indtil kalven ikke længere har brug for koens mælk, men hun er sikker på, at der er et marked for produktet
Kirsten Poulsen løb panden mod en mur, da hun præsenterede danske mejerier for et mælkekoncept, hvor ko og kalv går sammen, indtil kalven ikke længere har brug for koens mælk, men hun er sikker på, at der er et marked for produktet. Foto: Firstmove

Efter mange år i branchen oplever hun en alt for fodslæbende attitude hos mange af landets større forarbejdningsvirksomheder i forhold til at omstille produktionen, så den harmonerer bedre med forventningerne hos mange af nutidens og endnu flere af fremtidens forbrugere.

Efter hendes vurdering tænker producenterne stadig alt for meget på at producere billige fødevarer frem for at arbejde med at hæve den etiske bundlinje, og her handler det ikke kun om at forbedre dyrevelfærden.

Der er mange grunde til at tænke grønt

”Der er flere årsager til, at firstmoverne for 10-12 år siden gradvist begyndte at bevæge sig ind på den grønne vej. En af dem er ønsket om bedre dyrevelfærd. En anden handler om bæredygtighed og ønsket om at mindske klimabelastningen, og en af kongstankerne bag ønsket om at spise mere grønt og mindre kød handler om at kunne brødføde hele verden,” siger Kirsten Poulsen.

I denne forbindelse advarer hun om, at det ikke længere kun er de danske kødproducenter, som vil blive ramt af forbrugernes ønske om en kost med færre animalske proteiner. 

I en uge, hvor der er blevet lanceret to nye plantebaserede konkurrenter til drikkemælken, peger hun på, at det kan blive dyrt for landets mejerier, hvis ikke de lytter mere til budskaberne fra markedet og reagerer på, at der stille og roligt er ved at ske en bevægelse væk fra de animalske fødevarer.

Mange vil gerne betale mere for maden

Der er en voksende gruppe af forbrugere, for hvem kravene til dyrevelfærden i det økologiske landbrug langt fra er høje nok, men alligevel har ingen af de danske mejerier hidtil ønsket at arbejde videre med Firstmove-konceptet 'Humanmælk' - det vil sige, komælk produceret på den mest humane måde
Der er en voksende gruppe af forbrugere, for hvem kravene til dyrevelfærden i det økologiske landbrug langt fra er høje nok, men alligevel har ingen af de danske mejerier hidtil ønsket at arbejde videre med Firstmove-konceptet 'Humanmælk' - det vil sige, komælk produceret på den mest humane måde. Foto: Firstmove

Hun er samtidig træt af den evindelige debat om, at danskerne ikke vil betale, hvad det koster at producere ordentlige fødevarer, hvor både etikken og kvaliteten er på et niveau, som gør det muligt at drikke mælk med god samvittighed.

”Man hører hele tiden, at danskerne ikke vil betale nok for maden, men det er der mange, der gerne vil,” siger Kirsten Poulsen.

Men hendes erfaringer viser samtidig, at der skal være tale om reelle løft af dyrevelfærden, hvis forbrugerne skal betale ekstra for et produkt.

”Det handler om den essentielle værdiindfrielse. Men er kvaliteten udpint og ‘innovationen’ bare et kopi af eksisterende produkter, som det ofte er tilfældet med private label-produkter, bliver det ikke honoreret af forbrugerne.”

Hun er derimod overbevist om, at der blandt de mere progressive forbrugere er et kundesegment, som gerne vil betale både det dobbelte og tredobbelte for en liter mælk, som lever op til langt højere standarder end kravene til økologisk mælk. 

Mælkeforbruget vil dog ikke stige til uanede højder af denne grund, da mælken stadig er udfordret af de andre problematikker omkring klimaforandringer og ambitionen om at sikre nok fødevarer til alle.

Mejerierne er ikke ambitiøse nok

Som indehavere af et indsigts- og innovationsbureau, der udvikler nye og fremtidssikrede koncepter for fødevarebranchen, har hun selv lavet et udkast til et mælkekoncept, som sætter nye standarder for dyrevelfærd.

Men hun oplevede, at hun løb panden mod en tyk mejerimur, da hun for snart to år siden præsenterede flere aktører i den danske mejerisektor for tankerne bag et mælkekoncept, som hun kalder ’Humanmælk’.

Den skal sætte nye standarder for mælken ved bl.a. at bygge på et produktionssystem, hvor ko og kalv går sammen, indtil kalven ikke længere har behov for koens mælk.

”I øjeblikket er mejerierne ikke ambitiøse nok, og de lukker øjnene for de værdibevægelser, der er i markedet,” siger Kirsten Poulsen.

Hun retter nu blikket mod Sverige for at finde afsætning for sit mælkekoncept.

”Det er, som om de vil meget mere værdimæssigt, selvom Danmark traditionelt har ligget i førertrøjen, så mon ikke et af de svenske mejerier kan se muligheden i min ‘Humanmælk’,” siger hun.

Finn Tang, fmd. for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, tror mere på en klimamælk end en særlig 'dyrevelfærdsmælk'
Finn Tang, fmd. for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, tror mere på en klimamælk end en særlig 'dyrevelfærdsmælk'. Foto: ØL

Det vækker stærke følelser

Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening og leverandør af mælk til Arla, vil ikke afvise, at der er et nichemarked for en ’dyrevelfærdsmælk’, men hvis der skal være økonomi i det for landmanden, tror han p.t. mere på en ’klimamælk’.

”Jeg har ikke kendskab til mejerier, som er på vej med nye mælketyper, som sætter højere standarder for dyrevelfærden, men vi er godt klar over, at det vækker stærke følelser hos forbrugerne, når de hører, at kalvene bliver fjernet fra koen efter et døgn. Vi har taget det op i Mælkeudvalget flere gange, men jeg tror ikke på, at der i øjeblikket er økonomi i at lave en mælk, hvor der er skruet endnu mere op for dyrevelfærden. Naturmælk sælger allerede en mælk, som er godkendt af Dyrenes Beskyttelse, og mig bekendt har det ikke givet et mersalg,” siger Finn Tang.

Tag ud og se dyrene til Økodag

Han peger samtidig på, at der kan være stor forskel på, hvad forbrugerne oplever som bedre dyrevelfærd, og hvordan dyrene oplever det.

”Jeg tror sagtens, at vi kunne lave mælken for to-tre kroner mere literen, men det er kun halvdelen af historien. Den anden handler om, hvordan landmanden får den samlede økonomi til at hænge sammen, og erfaringerne viser, at det skaber meget uro i staldene, når ko og kalv går sammen. Flere kalve risikerer også at blive ligget ihjel, så det vil kræve investeringer i nye staldsystemer,” siger den jyske mælkeproducent.

Han betragter en ’dyrevelfærdsmælk’ som et nicheprodukt, som formentlig kun vil henvende sig til en snæver gruppe kunder, og han minder i denne forbindelse om det faktum, at der kun er plads til et bestemt antal mælketyper i supermarkedernes mælkekølere.

”Vi får ikke mere plads, så hvis vi skal lancere en ny type mælk, er vi også nødt til at finde ud af, hvilken mælk der skal ud af sortimentet,” siger Finn Tang.

Han opfordrer forbrugerne til at tage ud på gårdene til Økodag 14. april, så de ved selvsyn kan opleve, hvor godt køerne har det på et økologisk landbrug.

Flere artikler fra samme sektion

Ungt publikum til SOfari

Når 11 økologiske landmænd på søndag slår dørene op til SOfari, forventer arrangørerne mange besøg fra unge forbrugere. En ny analyse fra GfK Danmark viser nemlig, at danske unge prioriterer økologi, når der skal grisekød på gaflen.

23-05-2019 3 minutter Events

Svinepesten breder sig i Asien - det kan hæve fødevarepriserne

Udbruddet af svinepest i Asien er nu så massivt, at det ventes at hæve priserne på bl.a. svinekød i hele verden. Det kan dog også gavne danske landmænds økonomi.

21-05-2019 3 minutter SvineproduktionUdlandEksport

Udlandet har fået smag for koldbrygget kaffe fra Sydfyn

ZoZozial Coffee har i år nye latteprodukter med til Amsterdam, og det er vigtigt hele tiden at vise, at man løbende er i stand til at tilbyde kunderne nye produkter.

21-05-2019 4 minutter Eksport