Annonce

Annonce

Produkter fra Mols Organic.

Marcipanbrød, vaniljekranse og chokolademandler og mange andre lækkerier fra Mols Organic er blandt de mange produkter, som i ugerne op til jul har fundet vej til eller er på vej til Lidls 117 danske butikker. PR-foto: Lidl.

Mols Organic fik kontakt til Lidl via datterens vuggestue

Mols Organics aftale om at levere 30 forskellige produkter til Wassim Hallals nye serie af Lidl-produkter er et vigtigt skridt i selskabets vækststrategi.

Der findes ingen fast formel, som kan sikre succes i erhvervslivet, og ofte kan det være tilfældigheder, som fører til en god kontrakt. Det var også tilfældet, da Mols Organic fik en aftale om at levere 30 forskellige produkter til gourmetkokken Wassim Hallals nye Lidl-serie.
”Jeg havde givet min datter nogle rester fra produktionen med i vuggestuen i Aarhus, hvor hun delte dem med Wassim Hallals datter,” forklarer Aksel Rømer, direktør for Mols Organic.
På det tidspunkt var Michelin-kokken Wassim Hallal og den tyske discountkæde i færd med at udvikle en serie af kvalitetsprodukter fra små danske fødevareproducenter, og via døtrene fik den aarhusianske kok øjnene op for potentialet hos Mols Organic, som holder til i et nedlagt Arla-mejeri i Vrinners.

Det skulle vise sig at være en rigtig god ide, da Aksel Rømer gav sin datter lidt søde smagsprøver fra fabrikken med i vuggestue
Det skulle vise sig at være en rigtig god ide, da Aksel Rømer gav sin datter lidt søde smagsprøver fra fabrikken med i vuggestue. Foto: Jakob Brandt

”Det førte til, at han og en medarbejder fra Lidl kom ud på fabrikken i begyndelsen af året. Jeg forklarede dem, hvad vi kan lave, og jeg pointererede, at vi prismæssigt ikke er i stand til at konkurrere med deres tyske leverandører,” siger Aksel Rømer. Den melding afskrækkede ikke Lidl, som er indstillet på, at det vil koste ekstra at forhandle kvalitetsprodukter fra små danske producenter frem for at trække på varer fra nogle af de langt større virksomheden, som leverer til Lidl.
Store vækstplaner på Djursland

I løbet af 2018 har Wassim Hallal flere gange besøgt Vrinners for at afprøve sine opskrifter og justere på smagene i de kager og chokoladeprodukter, som nu ligger på Lidls hylder.
”Wassim tænker anderledes, og vi har fået et helt nyt perspektiv på den måde, vi gør tingene på. Vi har fx udviklet en ny slags brunkage ud fra Wassims opskrift, som ikke ligner den traditionelle. Det har krævet mange smagsprøver og tilpasninger sammen med Wassim for at finde frem til den helt rigtige sammensætning og smag i vores produkter,” forklarer Aksel Rømer, som forventer at Mols Organic i 2018 runder en omsætning på 12 mio. kr.
”Vi har en ambition om at tredoble omsætningen i løbet af 4-5 år, og vi har stadig en del ledig plads i mejeriet, hvor vi gerne vil etablere en lokal fødevareklynge,” siger Aksel Rømer.

Masser af nyttig viden

Mols Organic blev oprindeligt grundlagt i Skringstrup nord for Viborg i 1983 under navnet Mølle Skovly. I 2001 blev det overtaget af Lars Frederiksen, som i 2001 flyttede det til den nuværende adresse i Vrinners. I 2014 blev selskabet overtaget af Rømer-familien, der bl.a. driver Ørbæk Bryggeri og Nyborg Destilleri, og Aksel Rømer, ser særdeles spændende perspektiver i det nye samarbejde med Lidl.

Om Lidl: 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 117 dagligvarebutikker og flere end 2.550 medarbejdere i Danmark.

I udgangspunktet var han dog en smule bekymret over at få Mols Organic-navnet til at ligge i en discountkæde, men da han oplevede, at kæden gik meget helhjertet ind i projektet og var villig til at betale for kvalitet, var vejen banet for et samarbejde.
”Det er vores mest bredtfavnende samarbejde med en enkelt kunde, og det kan få rigtig stor betydning for en lille virksomhed som vores,” siger Aksel Rømer, som får masser af nyttig viden via samarbejdet med Wassim Hallal. 

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise