Annonce

Annonce

Annonce

Jes Hjort-Malmberg i væksthus med en bakke friske spirer.

I Økotopens anden vækstsæson byggede Jes Hjort-Malmberg to væksttunneller på hver 90 kvm. De gav et kæmpe boost til grøntsagsproduktionen og var tjent ind på et halvt år. Foto: Økotopen

Nøglen til succes: Start med de nemme og hurtige afgrøder

SERIE: Jes Hjort-Malmberg var nødt til lynhurtig at spore sig ind på, hvilke afgrøder han skulle dyrke, da han droppede jobbet som assurandør for at forfølge drømmen om at leve af et økologisk gartneri på kun 800 kvm.

Når man som Jes Hjort-Malmberg kaster sig over en karriere som selvstændig gartner uden nogen relevant faguddannelse, risikerer man let at brolægge de første år med faglige bommerter.

Men den sønderjyske iværksætter havde gjort et grundigt forarbejde, inden han i 2017 tog springet og vinkede farvel til jobbet som assurandør for at etablere et mikrogartneri i forældrenes baghave i landsbyen St. Darum mellem Esbjerg og Ribe.

»Jeg havde ingen praktisk erfaring. Til gengæld havde jeg læst alt, hvad jeg kunne finde om market gardening, så på det teoretiske plan vidste jeg, hvordan jeg skulle gribe det an, og jeg var nok nået til det punkt, at jeg ikke kunne læse mig til mere,« siger Jes Hjort-Malmberg.

Prøvedyrkede et hav af planter

Mens en dyrt indkøbt og højt specialiseret maskinpark på mange landbrug dikterer ret snævre grænser for, hvad landmanden kan dyrke, gik Jes Hjort-Malmberg den modsatte vej.

Med en minimal investering byggede han de to første drivhuse på tilsammen 50 m2 og begyndte at producere og sælge friske spirer til lokale restauranter, som delte hans passion for økologi og lokale varer.

logo for serien Et år med Økotopen

  • Jes Hjort-Malmberg har netop taget hul på 4. sæson som autodidakt mikrogartner, og har bevist, at han kan leve af at dyrke 800 m2, hvoraf de 330 m2 er dækket af drivhuse og et solopvarmet spirerum.

  • Økologisk Nu har fået lov til at følge 2021-sæsonen fra sidelinjen, og fortælle om hans liv som grøn iværksætter.

  • I denne artikel fortælle han om, hvordan han udviklede det sortiment, som giver mest mening for Økotopen.

»Jeg havde en meget praktisk tilgang. Jeg prøvedyrkede alle mulige forskellige spirer hjemme i vores udestue for at afprøve, hvilke det gav mening for mig at dyrke. I sidste ende handler det om økonomi, og jeg valgte at satse på de afgrøder, der smager bedst, giver de højeste udbytter og er nemmest at dyrke,« lyder hans enkle koncept, som var valgt ud fra den kendsgerning, at der skal penge i kassen hver måned, når man er selvstændig.

Man kan ikke læse sig til succes

Blandt favorit-spirerne er ærter, radiser, solsikke og spinat, som kan være klar til høst i løbet af en uge.

»Jeg tager 100 kr. for en bakke, så det var nemt at beregne, hvor mange bakker jeg skulle producere om ugen, for at økonomien hang sammen.«

Selv om ikke alt er gået som planlagt, har han her ved indgangen til Økotopens fjerde vækstsæson god grund til at være tilfreds med hovedparten af de valg, han traf undervejs.

»Jeg har lært, at man ikke kan læse sig til succes. Man er nødt til at prøve teorien af i praksis,” siger Jes Hjort-Malmberg, som brugte et par år på at finde frem til de frøforhandlere, som sælger de bedste frø med høj spirekvalitet til de laveste priser.

I dag henter han de fleste frø til mikrogrønt hos italienske Suba Seeds, mens de fleste grøntsager bliver dyrket af frø fra tyske Bingenheimer. Skal man bruge større partier af eksempelvis ærter, kan der være mange penge at spare ved at handle i DLG, men det kræver, at man kan aftage en hel palle med 500 kg.

Økotopen lytter til kunderne

»Jeg lytter altid til kunderne og plejer at have ca. 15 pct. nye sorter i sortimentet hvert år,” siger den jyske mikrogartner, som fortæller, at gulerodsspirer er no go, da frøene er meget dyre og vokser så langsomt, at han skulle have 300 kr. for en bakke, der giver ca. 300-400 g spirer.

»Restauranterne vil gerne have varer, som ingen andre har, men nogle gange kan det godt blive lidt for avantgardistisk, og de vil sjældent betale, hvad det koster at dyrke de langsomme sorter.«

Selv om ingefær kræver en lang vækstsæson, er Jes Hjort-Malmberg klar til at afvige princippet om, at Økotopens afgrøder maksimalt skal være 60 dage i jorden før de høstes, da de kan sælges for 30 kr for 100 g
Selv om ingefær kræver en lang vækstsæson, er Jes Hjort-Malmberg klar til at afvige princippet om, at Økotopens afgrøder maksimalt skal være 60 dage i jorden før de høstes, da de kan sælges for 30 kr for 100 g. Foto: Økotopen

På den måde har Jes Hjort-Malmberg løbende ’blacklistet’ en del frø til mikrogrønt, sideløbende med at han blev klogere på, hvilke grøntsager, der var økonomi i at dyrke under glas eller på friland, og her er gulerødderne en bedre forretning, idet han sidst på sæsonen kan tage 30 kr. for blandede små og mellemstore gulerødder, som han sælger i poser med et kilo til private kunder på markedet i Esbjerg.

En stejl læringskurve

I Økotopens anden vækstsæson indrettede han yderligere to væksthuse på hver 90 m2, så spirerne fik følgeskab af en større grøntsagsproduktion – både under tag og på friland.

Væksthusene består af to store drivtunneller af plastik, som kun kostede 12.000 kr. stykket, så de var tjent ind i løbet af et halvt år med tomater og agurker, som det er utrolig nemt for Økotopen at afsætte lokalt.

Det har været en stejl læringskurve, men jeg har fundet ud af, at det reelt ikke er så vigtigt for kunderne, hvad jeg dyrker, for de køber alt det, jeg kan nå at producere, fordi det er helt friskt, økologisk og mere smagfuldt end det, de kan købe andre steder.

— Jes Hjort-Malmberg

»Jeg valgte at satse på alle de lette grøntsager som rødbeder, glaskål, hvidløg, tomater og agurker. Der findes et hav af sorter, men jeg er nødt til at holde mig til nogle bestemte,« siger Jes Hjort-Malmberg, som hvert år høster nye erfaringer i dyrkning og salg af Økotopens forskellige sorter.

»Det har været en stejl læringskurve, men jeg har fundet ud af, at det reelt ikke er så vigtigt for kunderne, hvad jeg dyrker, for de køber alt det, jeg kan nå at producere, fordi det er helt friskt, økologisk og mere smagfuldt end det, de kan købe andre steder,« siger den jyske gartner, som er drevet af en stor nysgerrighed for at producere nærende og bæredygtige fødevarer.

Høst efter 60 dage i jorden

Sidste år fik gartneriet tilknyttet en haveinteresseret praktikant, som stadig hjælper med arbejdet, og det giver forhåbninger om, at 2021 bliver det første år, hvor der bliver produceret salgsafgrøder i samtlige 40 bede hos Økotopen, som kan se frem til hektisk aktivitet i de kommende uger.

Jes Hjort-Malmbergs grundregler er, at grøntsagerne bør kunne høstes efter maksimalt 60 dage i jorden, eller at de skal være sorter, som kan høstes flere gange, som det bl.a. er tilfældet med forskellige typer bladsalat. Det handler om hele tiden at sikre en hurtig rotation i de enkelte bede, så han altid har nye afgrøder på vej.

»Ved at forspire rødbeder i drivhus og plante dem ud i jorden efter tre-fire uger, kan jeg nøjes med at lade dem gro tre til fire uger under åben himmel, før de er klar til høst,« siger han.

Tålmodigheden med tomater, stangbønner og agurker er dog væsentligt større, da de normalt giver meget høje udbytter over en længere periode, og igen i år er Jes Hjort-Malmberg klar til at lave enkelte andre undtagelser fra 60-dages-reglen.

»I takt med at jeg har fået flere erfaringer, er jeg blevet bedre til at dyrke grøntsager, og i år vil jeg forsøge med spidskål, som jeg ellers tidligere ikke ville røre ved med en ildtang, fordi den vokser ekstremt langsomt.«

Til gengæld dropper han helt hvidløg, som ellers er meget lette at dyrke. I stedet satser han på en større produktion af ingefær, som også kræver en temmelig lang vækstsæson.

Han finder de populære rodknolde ekstra interessante, fordi der er meget få, som dyrker dem i Danmark, hvor de skal plantes ud efter den sidste frost og høstes inden frosten vender tilbage i slutningen af året.

»Når de er helt friske, smager de fantastisk. De er slet ikke trevlede og har ikke den tørre skræl som de udenlandske ingefær fra Peru eller Kina, du kan købe i dagligvarebutikkerne. Mine kan du spise som en gulerod.«

Jes Hjort-Malmberg solgte sidste år en mindre testproduktion for 30 kr. for 100 g. Det er en pris, den jyske iværksætter kan forstå, og da han ynder at dele alle sine bedste erfaringer med kunder og de mange andre, der følger ham på sociale medier, lavede han i februar en live-event, hvor de kunne lære selv at dyrke den asiatiske plante, som siden oldtiden har været brugt som lægeplante mod et større arsenal af lidelser.

Flere artikler fra samme sektion

Crowdfunding blev ingen genvej til øget vækst for selskab bag økologiske måltidskasser

Simple Feast dropper crowdfunding som middel til at sikre yderligere kapital til selskabets ambitiøse vækstplaner.

16-07-2021 2 minutter finansiering

Tyrekalve skal have en økologisk fremtid

Forskere ved Aarhus Universitet vil udvikle to koncepter for kalve- og ungdyrkød fra den økologiske mælkeproduktion. Koncepterne er baseret på græs, og det hele begynder med kalve, der får masser af mælk hos ammetanter.

16-07-2021 4 minutter

Designergødninger testes i marken

Nye teknologier gør det muligt at raffinere kløvergræs og designe økologiske gødninger med forskelligt indhold af næringsstoffer, bl.a. svovlsur ammoniak. Det kan være en vej til et mere klimavenligt økologisk landbrug.

16-07-2021 3 minutter Næringsstoffer,   Planteavl,   Forskning