Annonce

Annonce

En kvinde står med to dåser i hånden i et supermarked og ser på etiketten

Sociologistuderende skal hjælpe Klimaministeriet med at finde ud af, hvad der påvirker forbrugernes adfærd. Det er første skridt på vejen mod at udvikle et klimamærke til fødevarer. Foto: Colourbox

Nu begynder arbejdet med et klimamærke på fødevarer

En gruppe studerende skal i samarbejde med Klimaministeriet finde ud af, hvordan danskernes indkøbsvaner påvirkes.

Hvilke adfærdsmekanismer er i spil, når de danske forbrugere fylder indkøbskurven? Det spørgsmål skal 45 sociologistuderende fra Københavns Universitet hjælpe Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med at blive klogere på.

Resultaterne skal bruges i udviklingen af et klimamærke på fødevarer, som regeringen foreslog i sit klima- og luftudspil sidste år. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

”Mange danskere vil gerne handle mere klimavenligt, men man har sjældent tid til at undersøge en vares klimapåvirkning, når man står nede i supermarkedet. Klimamærket skal derfor være en hjælpende hånd til dem, der gerne vil tage det klimarigtige valg, og jeg er overbevist om, at de studerende kan give uvurderlige inputs, så vi kan indrette klimamærket bedst muligt,” siger energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Undersøgelse viser, at et klimamærke hjælper

De sociologistuderende skal som led i faget 'Applied Case Study Analysis' undersøge, hvordan danskernes madvaner kan ændres gennem adfærdstiltag som klimamærket. De skal finde ud af, hvad forbrugerne ved om klimavenlige fødevarer, hvad der styrer deres valg, og hvad der kan få dem til at ændre adfærd.

Regeringen har afsat 24 mio. kr. over de næste fire år til at gøre det nemmere at træffe klimavenlige valg, herunder vores forbrug af fødevarer. Samarbejdet løber frem til juni i år.

En australsk undersøgelse har vist, at forbrugerne ofte undervurderer klimapåvirkningen fra fødevarerne, men samtidig viste den også, at de er tilbøjelige til at vælge den fødevarevariant, der har den mindste klimabelastning, så længe de bliver gjort opmærksomme på det ved hjælp af en mærkningsordning.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel