Annonce

Annonce

to medarbejdere fra Plastic Change bag bjerne af affald, som er indsamlet i København

To medarbejdere fra Plastic Change i København med noget af det plastikaffald, som blev indsamlet forleden under World Cleanup Day, som dokumenterede, at der er et stort behov for at lære fremtidens forbrugere om behovet for at mindske forureningen af naturen med plastik. Foto: Plastic Change

Nu kommer der skrald på skoleskemaet

Med konceptet SkraldeSafari vil Miljøministeriet hjælper landets skoler med at gøre børn og unge klogere på, hvorfor affald i naturen er et problem.

”Affald hører ikke til i naturen, og fremtidens generationer kan være med til at gøre en stor forskel,” siger miljøminister Lea Wermelin (S) i forbindelse med lanceringen af SkraldeSafari, som skal give skoleeleverne mere viden om forskellige typer affald, nedbrydningstid og sortering via leg og læring.

Alt for meget plastik ender i naturen og på markerne, hvor det forurener den jord, hvor landmændene producerer vores fødevarer.

Forleden opfordrede organisationen Plastic Change danskerne til at benytte World Cleanup Day til at bruge nogle timer på at indsamle affald i naturen og emballage fra fødevarer, chips og slik var som altid blandt de hyppigste 'trofæer', oplyser Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change, som ser spændende perspektiver i det nye SkrældeSafari-koncept.

SkraldeSafari

  • SkraldeSafari er udviklet for Det Nationale Plastikcenter i Miljøstyrelsen på baggrund af adfærdsanalyser, interessentinvolvering og test på blandt andet skoler.

  • SkraldeSafari er en del af den større kommunikationsindsats "Tak for ingenting... ", som skal mindske mængden af plastik og andet affald i naturen.

SkraldeSafari er udviklet af Det Nationale Plastikcenter i Miljøstyrelsen, og målgruppen er folkeskolernes indskoling – og mellemtrin. Formålet er at gøre børn klogere på, hvorfor affald i naturen er et problem.

"Naturen skal være natur – ikke skraldespand. Henkastede plastikposer, slikpapir og tomme dåser skader dyrene og forurener vores miljø. Affald hører ikke til i naturen, og fremtidens generationer kan være med til at gøre en stor forskel. Med det nye koncept 'SkraldeSafari' kan børn og unge blive klogere på, hvorfor affald i naturen er et problem samtidigt med, at det er sjovt," siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Vi ved, at børn og unge generelt er optaget af affald i naturen, og at de også ser problemerne i deres egne lokalområder. Men som mange af os andre, skal de lige have et skub for også at gøre noget ved det.

— Niels Holm Jensen, adfærdsforsker, Aarhus Universitet

Den vurdering er Anne Aittomaki enig i, men hun peger samtidig på, at det ikke er nok at lære børnene at indsamle affald og give dem en forståelse for, hvorfor det er problematisk at store mængder plastik ophobes i naturens økosystemer i form af mikroplast.

"Det er vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt og give børnene mere viden, og jeg er overbevist om, at de næste generationer bliver mere kritiske i forhold til vores store forbrug af engangsplastik. Men politikerne skal også selv på banen og stille større krav til de firmaer, som producerer plastikemballagen," siger Anne Aittomaki.

Affald, leg og læring

SkraldeSafari-konceptet rummer både leg, læring og konkret vejledning til at indsamle affald, og det er både tilgængeligt som undervisningsmateriale for lærere og til en fælles aktivitet for frivillige foreninger, oplyser Miljøministeriet.

"Vi ved, at børn og unge generelt er optaget af affald i naturen, og at de også ser problemerne i deres egne lokalområder. Men som mange af os andre, skal de lige have et skub for også at gøre noget ved det. Får de det i f.eks. skolen eller foreningsregi, så tyder meget på, at de er mere tilbøjelige til at deltage i flere affaldsindsamlinger," siger Niels Holm Jensen, post.doc., adfærdsforsker, Aarhus Universitet.

Lærer Mikkel Riisbjerg Thomasen og pædagog Michael Svane fra Vibeskolen afd. Aunslev har været med til at teste konceptet, og de oplever at både forældre og elever er begejstrede for konceptet.

"Glæden ved at gøre en forskel har været tydelig at mærke på børnene, der gladeligt har fortalt om, hvordan de holder naturen ren i fritiden, får sorteret og talt med deres forældre om rigtigt og forkert, når det kommer til håndtering affald," siger de.

Plastic Change forventer inden nytår at offentliggøre deres undersøgelse af, hvile typer plastikaffald der blev indsamlet i Danmark på World Cleanup Day 2021, og hvilke firmaer/brands det stammer fra.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel