Ny DTU-rapport råder danskerne til at skære ned på kødet

Danskerne kan snart se frem til nye officielle kostråd, og denne gang får klimaet en fremtrædende rolle i anbefalingerne.

En ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet, der skal danne fagligt grundlag for de kommende kostråd, konkluderer, at danskerne skal spise flere bælgfrugter, frø og mørkegrønne grønsager og skære ned på forbruget af kød - især rødt kød. Gevinsten vil være en mere sund og bæredygtig kost, lyder det.

”Mange danskeres kost lever ikke op til kostrådene. Lanceringen af nye kostråd, der inkluderer bæredygtighedsaspektet, byder således på en gylden mulighed for at hjælpe danskere til ikke bare at gøre noget godt for klimaet og miljøet, men i høj grad også for deres egen sundhed,” siger seniorforsker Anne Dahl Lassen fra DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.

Forskerne bag rapporten understreger dog, at det ikke er nok bare at skære ned på kødet - man er nødt til at øge indtaget af de ernæringsmæssigt rigtige bælgfrugter, grønsager og nødder.

"Man får ikke nødvendigvis en sundere kost forærende ved at skære ned på kødet, hvis ikke kosten indeholder de rette fødevarer og næringsstoffer," forklarer seniorforsker Ellen Trolle fra DTU Fødevareinstituttet.   

DTU's modelkost indeholder bl.a. 100 gram bælgfrugter dagligt, hvilket skal være med til at sikre kostens indhold af protein og andre næringsstoffer. Danskerne spiser kun ca. fem gram dagligt. 

Nødder fylder også en del i modelkosten som kilde til protein, en række vitaminer og mineraler og sunde fedtstoffer. Derudover anbefaler DTU Fødevareinstituttet, at der bør være retningslinjer for at begrænse det totale kødindtag, særligt gældende rødt kød.

I rapporten forklarer forfatterne også nærmere om baggrunden for at ændre i kostrådene, så de bliver mere bæredygtige. De henviser til klodens ni planetære grænser eller grænseværdier, hvor ressourcerne for fire af grænserne er nedslidt i "alvorlig" eller "risikabel" grad. Det drejer sig om udledningen af drivhusgasser, kvælstof- og fosforbelastningen, arealanvendelsen og tabet af biodiversiteten. Alle fire områder, som fødevaresystemet har en mærkbar indflydelse på.

Rapporten indeholder også et afsnit om den økologiske produktion sat op imod den konventionelle. Den nævner, at ud fra den nuværende viden er der ingen forskel på klimabelastningen fra den økologiske og konventionelle produktion; den økologiske produktion vinder på fraværet af det klimatunge kunstgødning og et lavere energiforbrug per hektar, men taber til gengæld på et lavere udbytte.

I løbet af foråret søsætter fødevareminister Mogens Jensen (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) kampagnen 'Madglade klimatips', der skal give danskerne tip til nemt at gøre hverdagsmaden mere klimavenlig, mens de nye kostråd bliver lanceret i januar 2021.

"Vi vil gerne gøre det nemmere for danskerne selv at gøre noget for klimaet – og her betyder vores madvaner enormt meget. Rigtig mange danskere vil gerne spise mere bæredygtig, men det kan samtidig være svært at ændre gamle vaner. Derfor har vi lavet en række konkrete klimatips, der skal gøre det lettere at lave lækker og klimavenlig mad i en travl hverdag," siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.

Fødevareforbruget anslås at udgøre ca. 25 pct. af det samlede klimaaftryk per person i vestlige lande, og ifølge Miljø- og Fødevareministeriet mener 70 pct. af danskerne, at det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringerne ved at gøre vores madvaner mere bæredygtige.