Annonce

Annonce

Et glas sojadrik på et bræt med sojabønner

EU-Domstolen har slået fast, at calcium udvundet fra algen Lithothamnium calcareum ikke må bruges i økologiske drikke. Foto: Colourbox

Ny EU-dom er en mavepuster til økologiske producenter

Efter en årelang kamp ved de tyske domstole og nu EU-Domstolen har den tyske producent Natumi tabt en sag om et tilsætningsstof i økologiske produkter.

Det er ikke tilladt at tilsætte calcium udvundet fra alger i økologiske plantedrikke. Det har EU-Domstolen netop afgjort i en sag, som strækker sig hele 16 år tilbage, skriver courthousenews.com.

I 2005 blev den tyske fødevareproducent Natumi bedt af myndighederne om at stoppe med at tilsætte calcium udvindet fra algen Lithothamnium calcareum i sine økologiske soja- og risdrikke.

Ifølge myndighederne betragtes produktet som et mineral og ikke som en spiselig fødevare, hvorfor det ikke må tilsættes økologiske drikke. Natumi tog dog sagen til de tyske domstole, med argumentet om at der er tale om et naturligt forekommende produkt.

Efter flere nederlag og appeller ved domstole i Tyskland endte sagen i EU, hvor Natumi nu også har tabt. Domstolens argument lyder, at algen ikke er økologisk produceret, og at det vil underminere økologiforordningen, hvis man tillader tilsætning af mineraler i økologiske fødevarer.

Sagen påvirker også andre europæiske producenter af økologiske fødevarer, der bruger calcium fra algen, bl.a. Lima, Soja Fit, Soy Alive og belgiske Alpro, hvoraf sidstnævnte er relativt udbredt på det danske marked.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise