Annonce

Annonce

Et par går ud af et supermarked med et indkøbsnet i hånden påtrykt

L&F venter en årlig vækstrate på økologi i den danske detailhandel på ca. 7 pct., foodservicesektoren ventes at gå frem med en årlig vækst på ca. 6 pct., og eksporten ventes at stige fra 2,9 mia. kr. i 2018 til 5 mia. kr. i 2025. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Ny prognose: Økologien vil fortsætte sin vækst

Landbrug & Fødevarer forventer vækst på flere områder inden for økologien de kommende år.

Økologien er vokset markant de senere år, og væksten vil fortsætte på flere områder.

Det vurderer Landbrug & Fødevarer (L&F) i en ny prognose på baggrund af virksomhedernes forventning til økologimarkedet frem mod 2025.

Væksten ventes både for indenlandsk salg, eksport og foodservicesektoren - især båret frem af økologiske mejeriprodukter og frugt og grønt.

Der ventes en årlig vækstrate i den danske detailhandel på ca. 7 pct., foodservicesektoren ventes at gå frem med en årlig vækst på ca. 6 pct., og eksporten ventes at stige fra 2,9 mia. kr. i 2018 til 5 mia. kr. i 2025

"Man bliver jo i godt humør af at læse sådan en prognose. Det er rigtig positivt, at der hele vejen rundt - i detail, foodservice og på eksporten - forventes en pæn vækst frem mod 2025. Det giver god energi til os, ude på gårdene, der hver dag arbejder på at producere gode økologiske fødevarer," siger formand for Økologisektionen i L&F Hans Erik Jørgensen i en pressemeddelelse.

Eftersom både regeringen og EU har målsætninger om en markant vækst i økologien frem mod 2030, har Hans Erik Jørgensen da også store forventninger til, at den kommende politiske handlingsplan, som ventes fra Folketinget til efteråret indeholder de nødvendige værktøjer til at fastholde den nuværende kurs.

"Vi forventer, at indsatser omkring afsætning af økologiske fødevarer vil være højt prioriteret i den økologiske handlingsplan, ministeren har lovet at komme med til efteråret. Ligeledes forventer vi, at der bliver en styrket udviklings og innovationsindsats. Med fokus på klimaneutralitet og bæredygtighed er fødevareproduktionen i disse år inde i en rivende udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi også i den økologiske sektor styrker vores viden og kompetencer lige fra forskerne og helt ud til landmanden inden for områder som klima, miljø, biodiversitet og recirkulering af næringsstoffer. Ellers går vi bag af dansen," siger han.

Regeringen har en målsætning om at fordoble økologien - både forbruget, arealet og eksporten - frem mod 2030, mens EU ønsker, at det økologiske areal vokser fra knap 8 pct. til 25 pct.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel