Annonce

Annonce

De offentlige køkkeners mere end 800.000 daglige måltider har i flere år været drivkraft i økologisk og klimavenlig omstilling af danskernes mad. Og nu håber Fødevarestyrelsen på, at hoteller, restauranter, caféer og kantinekæder også hopper med på vognen.

Ny pulje skal give mere økologi i offentlige og private køkkener

Nu åbnes der for ansøgninger fra køkkener, der ønsker at omlægge til økologi. I alt 54 mio. kr. uddeles til kompetenceudvikling af køkkenpersonale med fokus på en mere bæredygtig kost.

Der skal mere økologi i private og offentlige køkkener, og derfor har politikerne øremærket 54 mio. kr. over en fireårig periode til at øge økologiomlægningen i køkkenerne.

Det er Fonden for Økologisk Landbrug, der administrerer midlerne, og ansøgningsrunden er netop åbnet, oplyser Fødevarestyrelsen.

Pengene skal gå til kompetenceudvikling af køkkenpersonalet i landets professionelle køkkener, hvor fokus er på bæredygtig produktion af måltider, de officielle kostråd, mindre madspild og mere mad i sæson.

De nye puljemidler er målrettet både offentlige og private professionelle køkkener. Et af tildelingskriterierne i puljen er, om køkkenet har til hensigt at skaffe sig Det Økologiske Spisemærke. Alle interesserede, som vil være med til at understøtte den økologiske omstilling i professionelle køkkener, opfordres derfor til at søge. 

"Puljemidlerne giver gode muligheder for, at endnu flere offentlige køkkener og hoteller, restauranter, caféer og kantinekæder kan være med til at skubbe markedet i økologisk retning. I 2020 har der f.eks. været vækst i salget af økologiske fødevarer i detailhandlen på 14 procent. Det er jo et pejlemærke, der viser os, at forbrugernes efterspørgsel efter de økologiske og bæredygtige løsninger er massivt tilstede," siger Simon Rask, sektionsleder i Fødevarestyrelsen, i en pressemeddelelse.

De offentlige køkkeners mere end 800.000 daglige måltider har i flere år været drivkraft i økologisk og klimavenlig omstilling af danskernes mad. Og nu håber Fødevarestyrelsen på, at hoteller, restauranter, caféer og kantinekæder også hopper med på vognen:

"Den økologiske omstilling af offentlige køkkener har ikke alene fremmet økologien, men også en sundere og mere klimavenlig menu-sammensætning med mere grønt og mindre kød og madspild," siger Simon Rask. 

Ansøgningsfristen for at søge tilskud til gennemførelse af projekter i kalenderåret 2022 er den 21. oktober 2021 kl. 12.  De første projekter starter i 2022.

Læs mere om hvordan du søger puljemidlerne  Køkkenomstilling hos Fonden for økologisk landbrug.

Yderligere spørgsmål angående ansøgningskriterier eller -procedure kan ske til sekretariatet for Fonden for økologisk landbrug.

Flere artikler fra samme sektion

Flere økologer kan se frem til tilskud til ny teknologi

Der er stor efterspørgsel på tilskud til ny teknologi, og nu afsætter fødevareministeren ekstra penge til Økologisk investeringsstøtte i 2021. Derudover får ansøgerne et halvt år ekstra til at afslutte deres projekt.

02-12-2021 2 minutter Tilskud

Snart bliver engelske landmænd belønnet for at passe på deres jord

Engelske landmænd vil fra 2022 modtage betaling, hvis de aktivt værner om jordens frugtbarhed og sundhed. Flere naturorganisationer er dog skuffede over ordningen.

02-12-2021 4 minutter Udland,   Politik,   Jordfrugtbarhed

Ny kampagne skal gøre det nemt at spise grønnere i januar

I januar 2022 sætter Dansk Vegetarisk Forening for første gang den landsdækkende kampagne Grøn Januar i gang. Grøn Januar har deltagelse af flere store kæder og skal sætte fokus på at spise grønnere ved at synliggøre udbuddet af veganske muligheder i landets butikker samt på spisesteder og i kantiner.

02-12-2021 4 minutter Forbrug,   Detailhandel,   Plantebaserede fødevarer