Annonce

Annonce

Køer på græs

Den økologiske mælkeproduktion belaster biodiversiteten mindre end den konventionelle. Foto: Karen Munk Nielsen

Øko-mælk påvirker miljøet langt mindre end konventionelt

Der er stort fokus på klimabelastningen fra animalske fødevarer, men klima er ikke alt. Jord og biodiversitet skal med i ligningen, fastslår forsker.

Af Karen Munk Nielsen og Henrik Hindby Koszyczarek
12. marts 2019, 14:01
Læsetid: 2 minutter

Et lavere udbytte er ikke ensbetydende med, at klimaaftrykket per kg fødevare er større, idet mange faktorer spiller ind.

Det skriver Aarhus Universitet (AU) i en nyhed på sin hjemmeside på baggrund af et nyt livscyklusstudie, som Marie Trydeman Knudsen, forsker ved AU og nyt medlem af Klimarådet, har udarbejdet sammen med en gruppe internationale forskere. 

I analysen har de sammenlignet konventionel og økologisk mælks miljøprofil i Vesteuropa ved at medregne effekten af dyrkningssystemerne på biodiversiten og jorden ud fra flere faktorer.

Forskerne har inddraget biodiversiteten, pesticider og kulstofændringer i jorden for at give et mere helstøbt og retvisende billede af fødevarers miljøaftryk, end man får, når man alene regner på klimabelastning.

“Derfor bør disse tre faktorer også tages med i betragtning, når man vurderer fødevarers effekt på miljøet,” siger Marie Trydeman Knudsen, der var studiets hovedforfatter.

The importance of including soil carbon changes, ecotoxicity and biodiversity impacts in environmental life cycle assessments of organic and conventional milk in Western Europe, Knudsen et al., 2019
The importance of including soil carbon changes, ecotoxicity and biodiversity impacts in environmental life cycle assessments of organic and conventional milk in Western Europe, Knudsen et al., 2019

Hvor økologisk og konventionel mælk i store træk har samme klimabelastning målt per kg mælk, ser billedet ganske anderledes ud, når kulstoflagring, biodiversitet, foderproduktionen, brugen af kunstgødning og pesticider bliver en del af ligningen. Kulstoflagringen alene reducerer klimaaftrykket af øko-mælk med 5-18 pct., og fraværet af kunstgødning og andelen af hjemmeavlet foder i øko-systemerne bidrager også til et mere positivt resultat.

“En klar forskel”

Når pesticiderne medregnes, påvirker økologisk produktion miljøet markant mindre end konventionel.

“Der var en klar forskel. I gennemsnit var påvirkningen fra produktion af økologisk mælk blot to pct. af påvirkningen fra konventionel mælk,” siger Marie Trydeman Knudsen. 

Samme billede kunne ses med biodiversiteten, der af forskerne blev vurderet som den potentielle reduktion i biodiversitet sammenlignet med naturlige forhold. 

Den økologiske produktion havde i gennemsnit kun en tredjedel af den påvirkning på biodiversiteten, som konventionel produktion havde, konstaterer de.

Studiet er publiceret i tidsskriftet ‘Journal of Cleaner Production’.  


Flere artikler fra samme sektion

Ny ejerkreds ser spændende fremtid for andeslagteriet i Struer

Efter fem år som ejer af andeslagteriet på havnen i Struer har Martin Daasbjerg solgt slagteriet til ejerkredsen bag det nyetablerede aktieselskab, Dan Duck A/S, som har store planer for slagteriet.

12-09-2019 6 minutter Virksomheder

Danmarks største turistattraktion inviterer til Økologiske dage

En minifestival, som strækker sig over fem dage fra 11.-15. september, skal vise gæsterne, hvor langt Tivoli i København er nået med at indføre økologiske fødevarer i havens egne fastfood-spisesteder.

10-09-2019 5 minutter Det Økologiske SpisemærkeFoodservice

Nystartet virksomhed har droppet spredehaglene, og budgetterne holder

Det er slut med at skyde med spredehagl i Fyens Økologi. Efter sparring har den nystartede virksomhed valgt at fokusere på aktiviteter, der skaber indtjening.