Annonce

Annonce

Æg på et pakkeri

Skrabeæg er den største spiller på ægmarkedet i Danmark nu - med økologiske æg lige i hælene. Foto: Colourbox

Økologiske æg øger afstanden til buræg

Dansk ægproduktion har ændret sig dramatisk de seneste år, hvor produktionen af buræg dykker. Den stigende produktion af øko-æg har dog en ulempe.

Produktionen af økologiske æg vokser støt og er de seneste fem år steget fra 20 pct. til nu at udgøre 33 pct. af alle de æg, der indvejes på danske pakkerier. Samme billede tegner sig for skrabeæg, som med 37 pct. dog ligger et mulehår foran den økologiske produktion. Tallene blev for nylig præsenteret ved fjerkræbranchens årlige kongres.

Siden 2014 er buræggenes andel faldet fra at være altdominerende på 54 pct. til blot 20 pct. i 2018. Samtidig er andelen af skrabeæg vokset med 17 procentpoint, hvilket er fire procentpoint mere end væksten i økologiske æg (13 procentpoint). Men tæller man væksten i frilandsæg - 4 procentpoint - sammen med øko-andelen, er væksten også 17 procentpoint.

Væksten i økologisk ægproduktion er dog ikke uproblematisk, da efterspørgslen hos forbrugerne ikke vokser i samme omfang. Pakkerierne har taget nye producenter ind og tilladt eksisterende at udvide. Det har resulteret i faldende pris for økologiske æg, og i at økologiske æg sælges som skrabeæg og buræg. Landmændene fik i 2018 knap 18 kr. for 1 kg æg, dvs. ca. 16 æg.

Buræg var i mange år dominerende på det danske marked, men i 3. kvartal 2017 blev produktionen for første gang overhalet af økologiske og skrabeæg. 

Produktion af æg 2018 (2014 i parentes)

  • Skrabeæg, 37 pct. (20 pct.)

  • Økologiske æg, 33 pct. (20 pct.)

  • Frilandsæg, 10 pct. (6 pct.)

  • Buræg, 20 pct. (54 pct.)

Salg på hjemmemarkedet 2018

  • Skrabeæg, 46 pct.

  • Økologiske 30 pct.

  • Frilandsæg, 7 pct.

  • Buræg, 17 pct.

Kilde: Dansk Erhvervsfjerkræ, Landbrug & Fødevarer

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise