ØL: Reglerne bag det økologiske spisemærke er urimelige for økologiske fisk

De nuværende regler for Det Økologisk Spisemærke medfører, at de økologiske fisk ofte bliver fravalgt, når landets kokke går på indkøb hos fiskehandleren, og det harmonerer ikke med intentionerne bag spisemærkerne. 

Økologisk Landsforening, Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur og Foreningen Skånsomt Kystfiskeri, vurderer derfor, at tiden nu er moden til at justere reglerne bag Det Økologiske Spisemærke, så køkkenerne ikke længere kan bruge vildtfangede fisk, uden at de tæller med som konventionelle råvarer i økologiregnskabet.  

Som det er i dag, kan køkkener med spisemærket holde de vildtfangede fisk og skaldyr helt ude af beregningen af økologiprocenten og ifølge de tre forslagsstillere favoriseres det i urimelig grad disse produkter frem for andre animalske proteinkilder med opdrættet oprindelse som okse-, kyllinge- og grisekød. Reglerne medfører desuden, at en del køkkener prioriterer vilde fisk på bekostning af fisk fra økologiske dam- eller havbrug.

Behov for skånsomme fangstmetoder

I et brev til Fødevareministeriet argumenterer de tre foreninger for en opstramning af reglerne bag spisemærkerne, så det fremover kun er fisk, fisk, tang og skaldyr, der bærer det nye statslige mærke NaturSkånsom, som kan placeres i kolonnen over såkaldte ”neutrale ingredienser" i økologiberegningen sammen med salt, vildt fra jagt og flaskevand.

"Begrebet vildt fanget fisk inkluderer rigtigt mange arter og fangstmetoder i hele verden. Et professionelt køkken med Det Økologiske Spisemærke kan, som reglerne er nu, uden påvirkning på økologiprocenten købe ubegrænsede mængder af fisk og skaldyr fra ikke-bæredygtige bestande, fanget med miljø- og klimabelastende redskaber, med bifangst af f.eks. truede havpattedyr, uden sikkerhed for ordentlige arbejdsforhold for fiskerne i andre dele af verden, blot for at nævne nogle af de problematikker, der er forbundet hermed," skriver forslagsstillerne til fødevareministeren.

Den praksis er efter deres vurdering hverken forenelig med FN´s verdensmål eller økologiens fire grundprincipper og dermed heller ikke med i grundideen bag Det Økologiske Spisemærke.

I et brev til medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget sætter Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforeningen, flere ord på problematikken og den manglende bæredygtighed ved de konventionelle fangstmetoder:

"Vi har tidligere problematiseret dette overfor ministeriet, idet vildt fanget fisk ikke altid er bæredygtigt, hvilket det nye statslige mærke jo netop er et udtryk for. MSC-mærket tillader bund- og bomtrawl, som betegnes som skadeligt for den danske natur. Samtidigt har friholdelsen af alt vildtfanget fisk udgjort unfair konkurrence overfor de økologiske dambrugsfisk," skriver hun i brevet.

Hun frygter derimod ikke, at en opstramning af reglerne, vil gøre det vanskeligt for landets godt 3400 professionelle køkkener at fastholde deres nuværende spisemærke, da der vil gå noget tid, før stramningerne træder i kraft. Det vil ifølge Sybille Kyed give både fiskerne og dambrugerne tid til at tilpasse fangst og produktion til den nye markedssituation. 

"Vores mål er, at der skal spises mere fisk både økologiske dambrugsfisk og vildt fangede fisk. Men alt fisk skal være bæredygtigt. Derfor er det vigtigt, at reglerne ikke svækker efterspørgslen på økologisk dambrugsfisk, og at reglerne stiller fisk, der er fra naturskånsomt fiskeri bedre, end det nuværende regelsæt gør," pointerer Sybille Kyed.

Det kræver tid til omstilling

Cheføkonoma Mona Carøe, som står i spidsen for det guldmærkede storkøkken på Regionshospitalet Randers, hvor økologiprocenter er over 90, er medunderskriver på forslaget, men samtidig erkender hun, at det på kort sigt ville koste guldmærket, hvis reglerne blev indført lige nu.

"Så ville jeg ikke kunne beholde mit guldmærke. Vi følger de officielle kostråd og serverer meget fisk. Det samme gør man på landets plejecentre. Vi bruger for eksempel rigtig mange sildefileter, og dem kan man hverken få økologisk eller naturskånsomt fanget. Derfor har vi har brug for en omstillingsperiode på et til to år, så vi kan finde de bæredygtige fisk, vi skal bruge," siger Mona Carøe.

Hun er formand for Udvalget for professionelle køkkener i Økologisk Landsforening, og hun forventer, at øgede krav til spisemærket vil kickstarte en udvikling i retning et voksende udbud af både økologiske og skånsomt fangede fisk, som vil gøre det muligt at beholde guldmærket.

Det tredje favntag med de vilde fisk

Siden Det Økologiske Spisemærke blev lanceret i 2009, har der været en del dialog i følgegruppen bag Det Økologiske Spisemærke, hvor der ikke har været helt enighed om, hvordan vildtfangede fisk og skaldyr burde indgå i økologi-beregningen, og det er nu tredje gang, at myndighederne bliver opfordret til at tage stilling til placeringen af vildfanget fisk, oplyser Robert Lind, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen.

"Det er en sag, som mange er interesseret i, og det har bl.a. tidligere været fremme, om ikke MSC-mærket fisk skulle sidestilles med økologi, men vi kan ikke basere en statslig mærkningsordning på et privat mærke, hvor vi ikke selv har styr på kontrollen," fastslår Robert Lind.

Efter hans vurdering vil en eventuel regelændring dog kun få marginal betydning for det konventionelle fiskeri, da der trods alt er tale om små mængder i forhold til den samlede fangst af konventionelle fisk.

"Men den kan få stor betydning for de økologiske dambrugere og det kystnære fiskeri."

Tidligere har både Københavns Madhus og dagligvarehandlen været imod at ændre på spisemærke-reglerne for fisk og skaldyr, men hvis fødevareminister Rasmus Prehn her i "tredje hug" bider på krogen, vil ændringerne formentlig blive sendt i høring i starten af det nye år, vurderer Robert Lind. Han forventer, at en efterfølgende ændring af Bekendtgørelsen om økologiske storkøkkendrift tidligst kan være på plads i sommeren 2022.