Annonce

Annonce

Høstmarked på Gothenborg

Gothenborg har altid tiltrukket mange gæster til Økologisk Høstmarked, men i år oplevede mange gårde tilbagegang i besøgstallet, og når ØL inviterer til fællesmøde, er det bl.a. for at finde ud af, hvordan gårdene med direkte salg i fremtiden skal tiltrække flere gæster. Arkivfoto: Gothenborg

ØL inviterer til stormøde for økologer med direkte salg

Gothenborg lægger hus til, når Økologisk Landsforening i starten af det nye år inviterer alle økologer med direkte salg til stormøde for at diskutere, hvordan man kan udvikle og styrke det direkte salg fra gårdene

Det er ingen hemmelighed, at mange gårdbutikker gennem de seneste år har haft vanskeligt ved at skabe en omsætning, som står mål med de mange timer, som landmanden investerer i at høste, forarbejde og emballere varer til gårdens kunder.

Der findes ingen statistik over økologernes direkte salg, og for at tage temperaturen på branchen inviterer Økologisk Landsforening i starten af det nye år til et stormøde for økologer med direkte salg.

Det oplyser Lone Hedegaard, formand for Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg, hvis medlemmer ser et stort behov for et netværksmøde, hvor alle økologer med gårdbutikker og direkte salg får mulighed for at mødes og udveksle erfaringer, så de i fællesskab kan finde nøglen til et øget salg.

"Vi ved reelt ikke, hvordan landets gårdbutikker klarer sig," siger Lone Hedegaard om baggrunden for at invitere til et fællesmøde, hvor hun håber, at der bliver rig lejlighed til at netværke med kolleger fra hele landet.

Hvordan trækker vi flere ud på gårdene

Ønsket om et fælles møde blev ikke mindre efter årets udgave af Økologisk Høstmarked, hvor besøgstallet i år gik ned, og ifølge Lone Hedegaard er det vigtigt at finde ud af, hvorfor det populære event tilsyneladende har mistet noget af sin tiltrækningskraft over for børnefamilierne.

"Vi ved ikke, hvad der er årsagen, men det ser ud til, at der skal mere til for at trække folk ud på gårdene, så måske skal vi gentænke hele konceptet," siger Lone Hedegaard, som både lokker med en økologisk middag og et 'kulturelt indslag' for at samle flest muligt medlemmer til mødet.

Forbereder fest for Ø-mærket

Hun oplyser samtidig, at mødet 21. januar også er en oplagt mulighed for at planlægge, hvilke aktiviteter gårdbutikkerne skal sætte i søen i forbindelse med fejringen af Ø-mærkets 30-års fødselsdag.

Til at varme op for fødselsdagsfesten kommer Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening, som ved flere lejligheder har proklameret, at hele 2020 skal stå i Ø-mærkets tegn, og han håber, at gårdbutikkerne vil spille med.

Flere artikler fra samme sektion

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Danske servicestationer udfaser turbokyllinger

Dyreværnsorganisationen Anima roser danske servicestationer for at gå foran med dyrevelfærden ved at skærpe kravene til produktionsforholdene for slagtekyllinger.

24-04-2024 3 minutter Dyrevelfærd