Annonce

Annonce

Økologiske grise ses på en en mark - i baggrunden går svineproducenten.

Allerede i 2020 kommer markedet til at mangle 1,5 mio. kg økologisk svinekød, forudser Økologisk Landsforening. Foto: Friland

ØL: Udsigt til mangel på svinekød

Hvis ikke der allerede nu bliver sat gang i yderligere økologiomlægning, forudser Økologisk Landsforening mangel på øko-svinekød i 2020. Producenten Friland tøver med at efterlyse flere øko-landmænd.

Hvis salget af økologiske fødevarer fortsætter med at vokse i det nuværende tempo, er det nødvendigt at igangsætte yderligere omlægning hos de danske svinebønder, hvis det er ambitionen, at danske økologer skal tilfredsstille efterspørgslen.

Det viser en ny prognose fra Økologisk Landsforening (ØL).

De optimistiske tal for de kommende års salgsudvikling er udregnet af Henrik Hindborg, markedschef for detailhandel i Økologisk Landsforening. Prognosen tager afsæt i den nuværende produktion af økologisk svinekød, som er holdt op mod en fremskrivning af og de seneste års afsætningsfremgang. 

“Allerede i 2020 kommer vi til at mangle 1,5 mio. kg svinekød, så det er faktisk allerede nu, at vi skal i gang med omlægningen,” siger Henrik Hindborg. 

Vi kan godt genkende det billede, som Henrik Hindborg beskriver, men der er tale om en prognose, og vi vil gerne se, om den holder, før vi sætter gang i yderligere omlægning.

— Henrik Biilmann, direktør for Friland

Hans beregninger tegner et ret entydigt billede, når det gælder svinekød. 

“Når vi kigger på svinekødet, er det kun et spørgsmål om, hvornår priserne retter sig op. Jeg tror, at de vil være tilbage på ca. 25 kr. allerede i andet halvår af 2019, men det er for sent at vente så længe med at lave aftaler med de landmænd, som skal sikre tilstrækkelig tilgang af svin,” siger han.

Virksomhed er påpasselig

Henrik Biilmann, direktør for Friland, som slagter hovedparten af de økologiske svin i Danmark, kan godt genkende de tendenser, som prognosen beskriver, men det får ikke det Danish Crown-ejede selskab til at efterlyse nye omlæggere her og nu. 

“Vi kan godt genkende det billede, som Henrik Hindborg beskriver, men der er tale om en prognose, og vi vil gerne se, om den holder, før vi sætter gang i yderligere omlægning,” siger han. 

Efter hans vurdering sker der ikke noget på denne side af sommerferien. 

“Der kan ske ting i markedet, der ikke er taget højde for i prognosen – ikke mindst på de udenlandske markeder, hvor vi afsætter meget af vores økologiske svinekød,” siger Friland-direktøren, som er enig i, at der formentlig vil komme en bedre balance på svinekødsmarkedet i løbet af 2019. 

Ifølge ØL-prognosen er der en svag overproduktion på markedet for økologisk fjerkræ og æg, mens markedet for økologisk oksekød er nogenlunde i balance, men ifølge Friland er forsyningssituationen domineret af store sæsonudsving. 

“Udbuddet af oksekød er desuden stadig påvirket af sidste års tørke, og jeg er usikker på, hvordan det vil påvirke markedet,” siger Henrik Biilmann. 

Det er stadig hakket kød fra udsatte malkekøer, som fylder langt mest i salgsstatistikken, men ifølge Henrik Hindborg ligger der et stort potentiale for de økologiske kødproducenter i at udvikle en større mangfoldighed af udskæringer.

Flere artikler fra samme sektion

»Vores øko-arbejde har skubbet på festival-Danmark «

PODCAST: Folkene bag Northside har på få år skruet musikfestivalens økologiprocent op fra 0 til næsten 100. Northside-talsmand John Fogde fortæller i podcasten 'Derfor blev jeg økolog' om de første forhindringer.

17-06-2019 6 minutter PodcastEvents

Nyt hæfte skal skubbe økologien ud på efterskolerne

I denne måned bliver et inspirationskatalog sendt ud til efterskolerne. Det skal motivere deres køkkener til at lægge om til økologi og skære ned på kødet.

13-06-2019 3 minutter Omlægning

Økologisk vinproduktion står foran massiv vækst

En ny rapport viser, at den økologiske vinproduktion vil vokse massivt de kommende år - markedsandelen vil dog stadig være beskeden.

12-06-2019 1 minutter Udland