Producenter af økologiske fisk og skaldyr kæmper for støtten

I et høringssvar til Fiskeristyrelsens udkast til 'Bekendtgørelse om tilskud til investering i akvakultur' påpeger Økologisk Landsforening, at det er problematisk, at økologien ikke specifikt bliver prioriteret.

"Det falder i øjnene, at økologisk akvakultur ikke længere er et prioriteret område, når staten samtidig har en ambition om at fordoble økologien," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Villy Larsen fra Akvakons, som har assisteret ved omlægning af hovedparten af de eksisterende økologiske dambrug og muslingeanlæg, er enig. Han mener, at økologien burde have en langt mere fremtrædende rolle i vejledningen.

Det er nu flere år siden, at økologerne mistede muligheden for at søge støtte til at investere i og modernisere deres økologiske anlæg, og siden er antallet af økologiske fiskeopdrætsanlæg dalet år for år. Derfor havde branchen håbet, at der igen ville blive åbnet for støtten, og ifølge både Økologisk Landsforening og Villy Larsen harmonerer det nuværende udkast ikke særlig godt med intentionerne i 'Strategi for akvakultur 2014-2020', hvori det bl.a. hedder:

"Økologisk opdrættede fisk er en forholdsvis ny produktionsform, som sælges til en betydelig merpris i forhold til konventionelt opdrættede fisk. Der vurderes også at være et stort vækstpotentiale i salg af økologisk opdrættede fisk samt salg af alternative økologiske proteinkilder”.

Af strategien fremgår det desuden, at det er regeringens mål, at en væsentlig andel af produktionen af fisk og skaldyr er økologisk i 2020. Da strategien blev vedtaget, var der en forventning om, at op imod 10 pct. af produktionen af fisk og skaldyr ville være økologisk i 2020.

Det mål er ikke indfriet. Tværtimod falder den økologiske produktion af fisk, sideløbende med at den nuværende regering arbejder efter en handlingsplan med en erklæret ambition om en fordobling af den økologiske produktion, eksport og det danske forbrug af økologiske fødevarer frem mod 2030, undrer det i den grad Villy Larsen, at økologien tilsyneladende er blevet glemt.

Økologerne er udfordret af, at kriterierne for at få støtte er udformet på en måde, så det i praksis kun er de nye højteknologiske og meget effektive modeldambrug, som kan få del i støtten. Deres intensive produktion er baseret på recirkulering af vandet og foregår i nogle rammer, som ikke lever op til kravene for ekstensiv, økologisk fiskeproduktion.

"Det svarer til, at man kun giver støtte til de landmænd, som kan producere flest kyllinger eller svin på færrest kvadratmeter," siger Villy Larsen.

Han håber derfor, at Fiskeristyrelsen lytter til kritikken fra Økologisk Landsforening og sikrer, at de økologiske dambrug, havbrug, muslingebrug og tanganlæg igen får mulighed for at søge støtte via midlerne i Den europæiske Hav- og Fiskerifond, så de får mulighed for at modernisere deres anlæg.

Økologerne har ikke andre steder at søge støtte, og i en tid, hvor der bliver lagt stor vægt på lav miljøbelastning, høj dyrevelfærd og biodiversitet samt et lavt medicinforbrug, undrer Villy Larsen sig over, at den økologiske produktion ikke bliver prioriteret højere.

Som reglerne er skruet sammen i øjeblikket, er det kun de intensive anlæg, som kan få op til 40 pct. i støtte til nye investeringer.

"Det eneste, økologerne kan få støtte til i øjeblikket, er fra en statslig pulje til nedlægning af eksisterende dambrug med potentiale for omlægning til økologi," siger Villy Larsen, som håber, at en udvikling af økologien specifikt bliver skrevet ind flere steder, inden den nye vejledning bliver vedtaget